Lille Heddinge Rytterskole





Rytterskolen - Ll. Heddinge Kirke


Rytterskolen


Rytterskolen nuværnde "Degn" Knud Rasmussen ringer ind








Grundplan af De Kongelige Skoler







Intro

Rytterskolen i Lille Heddinge skal være Danmarks bedst bevarede rytterskole. Skolen blev oprettet som almueskole for områdets børn i 1721 af Frederik IV. I dag hører rytterskolen til Østsjællands Museum, som nogle gange om året åbner skolens døre for offentligheden.

Rytterskoler

For at effektivisere rytterhæren samlede Frederik IV i 1715-18 ryttersoldaterne i de 12 rytterdistrikter, som han havde inddelt sit krongods i. Rytterdistrikterne var fordelt med 6 på Sjælland, 1 på Lolland, 1 på Falster, 1 på Fyn og 3 i Jylland. I Tryggevælde rytterdistrikt på Stevns var der ca. 400 ryttersoldater, som var indkvarteret på de store godser.

Kongen var tilhænger af pietismen, en åndelig bevægelse med oprindelse i Tyskland. Et af de områder, hvor pietisterne ville gøre en indsats var på folkeoplysningsområdet. De ville højne folkeoplysningen særligt blandt almuen. Frederik IV’s søster, prinsesse Sophie Hedevig, og kongens bror, prins Carl, var på dette tidspunkt allerede ved at opføre skoler på deres godser. Prins Carls skole i St. Torøje på Stevns kan fortsat ses i dag.

Kongen opførte i alt 241 skoler i årene 1721-1727 fordelt på de 12 rytterdistrikter. I Tryggevælde rytterdistrikt blev der opført 18 skoler.


Kilder

Jensen, Agnete; ”Lille Heddinge Rytterskole og Kirke”; s. 14-23; Amtscentralen Næstved; 1985.

Jensen, Thøger; ”Kong Frederik den fjerdes skoler”; Stiftsbogtrykkeriet; Århus; 1921.

Om alen: www.glemsom.dk/talmaal/danskemaal.htm

www.thorshoj.dk/RYTTERSKOLERNE.HTM


Sandstenstavle

Over indgangsdøren blev der indsat en sandstenstavle med kongens monogram og følgende inskription:

”Halvtredsindstyve Aar, Gud har DU mig opholdet. At sygdom, Kriig, og Pest mig intet ondt har voldet Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn, Og bygger Skoler op, De Fattige til Gavn. Gud lad i dette Værck Din Naades Fylde kiende; Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende: Lad altid paa min Stool een findes af min Æt
Som mener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER rætt.”


Skolegang

Der var undervisningspligt for børnene, fra de var 5 år og til de blev konfirmerede. Børn over 8 år kunne få fri halvdelen af skoledagen, hvis forældrene havde brug for dem derhjemme. Undervisning i læsning var gratis, mens forældrene måtte betale for undervisningsmidler i skrivning og regning, de såkaldte frivillige fag. Undervisningsbøgerne bestod oftest af ABC-bøger, katekismer, nogle bibler og salmebøger. Hovedvægten var lagt på religionslære.

Om sommeren skulle eleverne møde i skolen fra klokken 7-11 og 14-18, om vinteren fra klokken 8-12 og 14-16.

Lærerens løn var ringe, så det var som regel ikke de bedst uddannede personer, der søgte embedet. Det var undtagelsesvist degne, der blev ansat. Der kunne ellers være tale om ”mislykkede” studenter, klokkere, håndværkere, afskedigede underofficerer, skrivere eller lignende. Kravene til underviseren var ikke høje. Det forlangtes kun, at vedkommende kunne skrive, regne, læse og undervise i Luthers katekismus.

I instruksen vedr. skolen beskrives, at eleverne i det store hele skulle behandles mildt. Såfremt læreren måtte straffe forseelser, skal dette ske med ”ord” og ikke med ”hug og slag”, hvilket var en udsædvanlig humanistisk og moderne tankegang for denne tid. Læreren måtte ikke forskelsbehandle børnene og skulle desuden tage hensyn til de børn, der havde svært ved at følge med i undervisningen.


Historie

Rytterskolen ligger overfor byens kirke. Rytterskolerne blev opført tæt på kirkerne, da det var præsterne, som skulle føre tilsyn med undervisningen.

Skolerne havde alle samme mål og indretning og de blev opført af de bedste byggematerialer. De fleste bygninger var grundmurede af brændte mursten. På Stevns brugte man dog kalksten fra Stevns klint. Tagene var af røde tegl, indvendigt var gulvene belagt med mursten og væggene var pudsede og hvidtede.

Skolebygningen var 21 alen lang (godt 13 m.), 12 alen bred (7,5 m.) og 4,5 alen (2,8 m.) høj fra gulv til bjælkeloft. Bygningen rummede en skolestue, en forstue, lærerens hjem med stue, soveværelse, køkken og spisekammer samt en stald med plads til to køer og nogle får.

Lille Heddinge rytterskole fungerede som skole indtil 1892, hvor den afløst af en ny skole. I de følgende 80 år blev rytterskolen brugt som forsamlingshus. I begyndelsen af 1970’erne blev skolebygningen restaureret og overdraget det nuværende Østsjællands Museum.