Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lille Løjtved
Intro
Lille Løjtved er nævnt første gang 1420 i formen Lilla Løgetweth. Løjtved er dannet af en form af plantenavnet løk, som betyder løg. Efterleddet er ’-tved’, der betyder rydning, fældet skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Løjtved opmåltes under et med Hundtofte og Stenstrup ved udskiftningen. Af det 1347 ha store ejerlav var i 1688 kun 30% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets skovbygdepræg. Lille Løjtved (i modsætning til hovedgården Løjtved) takseredes i 1684 til 20 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 (48 tdr.) påfaldende højt. Lille Løjtved er som udflytter-rydningsby udparcelleret fra Hundtofte. De to byer havde i 1682 dyrkningsfællesskab (trevangsbrug), og hovedgården Løjtveds gårde i de to byer egaliseredes under ét i 1700-tallet. Af det oprindelige ejerlav er Løjtved hovedgård udparcelleret. Den omtales allerede som hovedgård i 1372. Inden 1690 udvidedes hovedgården med gården Langtved. Lille Løjtved blokudskiftedes i 1789, og siden er 5 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Under Skjoldemose (Løgismose) godser lå i 1400-tallet 1 gård i Lille Løjtved. Inden 1610 var byen samlet under Løjtved hovedgård. Omkring 1770 var Løjtveds andel dog reduceret til 3 gårde, medens Boltinggård ejede de resterende 2 gårde. Løjtved påbegyndte allerede bortsalget af fæstegods i 1795, og inden 1844 var samtlige gårde i selveje. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-1700-tallet 4-5. I forbindelse med den tidlige overgang til selveje udløses en voldsom bebyggelsesvækst. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, som det er typisk for skovbygdegne. Byen synes egaliseret første gang mellem 1664 og 1684. I 1700-tallet fulgte en ny egalisering. Løjtveds 3 gårde var i 1771 egaliseret på 5-2 1-2-3/7 tdr. htk., medens Boltinggårds 2 gårde ligeledes var på 5 tdr. htk. Byen må således opfattes som egaliseret 2 gange.

Areal
Lille Løjtved Stenstrup og Hundtofte: 1347 ha heraf opdyrket 1688: 30%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning