Lerbæk Vandmølle





Der køres færdigmalet korn væk på hestevogn fra Lerbæk Mølle. Fotograf: Ukendt.


Efter brand i 1996 blev bygningen fuldstændig restaureret. Fotograf: Birgitte Bjælde.


Mølledammen på den anden side af landevejen er i dag tørlagt. Fotograf: Ukendt.

Intro

Lerbæk Vandmølle omtales første gang i 1664 matriklen, men det fortælles, at møllen går helt tilbage til det 15. århundrede. Lerbæk Gods, som møllen hørte til, er fra det 15. århundrede.

Lerbæk Vandmølle

Lokation

Vandmøllen er placeret ved hovedvej nr. 18 ca. midt i mellem Vejle og Jelling. Grejs Å var indtil forrige århundrede opstemmet til en op til 5 tdr. land stor mølledam. Vandtilførslen har til tider været ujævn grundet den øvre beliggende Hopballe Vandmølles opstemning af åen.

Vandmøllens Historie

1600-1700-tallet

Da vandmøllen første gang nævnes i 1664 matriklen havde den et (underfalds)hjul og en kværn. Møllen hørte til Lerbæk Gods. Ifølge markbogen (1683) havde kornmøllen søgning fra Hover Sogn og omliggende byer. I 1695 måtte mølleren yde 16 tdr. rugmel i landgilde (eller 26 rdl. og 4. skilling i penge), og han skulle selv vedligeholde møllen.
Senest i 1683 har møllen fået indlagt grubbeværk. År 1730-44 hørte Lerbæk Gods og dermed også vandmøllen ind under kronen. Ved taksering til brandassurance i 1770 nævnes, at møllen er helt nyopført i 1769. Den består da af et toetagers bindingsværk møllehus. To underfaldshjul drev en kornkværn med to rhinske sten og et på kgl. bevilling anlagt grubbe- og perlegrynsværk.

1800-1900-tallet

I 1820-30 var møllen blevet selveje. Modsat flere andre af Grejs Ås møller og vandkraftudnyttelser gennemgik Lerbæk Vandmølle ikke en gennemgribende produktionsforandring under industrialiseringen. Tværtimod forblev Lerbæk Vandmølle først og fremmest en kornmølle. Enkelte forandringer blev det dog til. I 1848 var der hørmølle (skætteri) på møllen. Det nedbrændte samme år, men blev straks genopført. Omkring 1877 erstattedes underfaldshjulene med overfaldshjul (3 stk. i 1906) og melmøllen grundlagdes som handelsmølle.
Ved århundrede skiftet skal der have været træsliberi på møllen. Et bageri hørte til møllen i 1906. I 1909 opførtes den nuværende store møllebygning. Møllen fungerede herefter som en moderne valsemølle (fremstillede hvedemel, rugmel og byggryn) indtil efter anden verdenskrig. Vandkraften blev udnyttet ved en 65 HK turbine.

Efterkrigstiden

De små kornmøllers dage var ved at være talte. Dette gjaldt dog ikke straks for Lerbæk Vandmølle. I 1949 ovetog A/S Bagermesterenes Rugbrødsfabrik nemlig møllen. I 1958 var det dog slut. Bygningerne var i 1929 blevet fredet, så spørgsmålet var, hvad bygningerne skulle bruges til, nu når det ikke længere kunne betale sig at drive kornmølle på stedet.
I 1976 købte ejendomshandler Ejner M. Henriksen møllen på tvangsauktion. Han besluttede at omdanne den til feriecenter med egen swimmingpool. Det blev dog aldrig til noget. En liggende idé fik den senere ejer, den midtjyske erhvervsmand Frants Bror Moldrup, men hans plan om at drive hotel og erhverslokaler på stedet led et alvorligt knæk, da møllen blev stærkt hærget af brand i 1996. Han lod kort efter en nøjagtig model af møllen genopføre. Hoteldrømmen er dog aldrig blevet realiseret med varig succes.

Litteratur

Bøcher, Steen B.: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt, Vejle Amts Årbog 1948.
Diverse artikler fra Vejle Amts Folkeblad: 29.4.1976, 28.10.1981, 5.8.1986, 16.8.1996, 20.6.1997.