Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lejbølle
Intro
Lejbølle er nævnt første gang 1231 i formen Lekebole. Forleddet er en kortnavnedannelse til et navn på lek. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 545 ha store ejerlav var i 1688 42% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1688 til 76 tdr. htk., hvilket i 1844 - vel som følge af øget opdyrkning - sattes op til 96 tdr. htk. I 1400-tallet var Sletø og Strandø i ejerlavets sydlige del ligeledes skovdækket. Gundersgård umiddelbart vest for Lejbølle by omtales fra 1476. Der skal tidligere have været et voldsted her. Omkring 1800 var Gundersgård delt som tvillingegård. Lejbølle blokudskiftedes i 1792, og siden er 8 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Ud over Gundersgård nævnes der i Lejbølle en adelig sædegård fra 1448 til midten af 1500-tallet. Byen domineredes dog af kronen. Allerede omkring 1200 erhvervede kronen gods i Lejbølle. Præsterne i Bøstrup og Rudkøbing havde fra senmiddelalderen 3 gårde i byen. I 1564 erhvervede kronen 1 gård i byen og i 1604 yderligere 5 gårde og 6 gadehuse. I 1664 var hele byen i kronbesiddelse på nær 2 gårde til den indensogns hovedgård Nedergård. Da kronen afhændede Tranekær i 1672 medfulgte ialt 11 gårde, 4 bol og 9 huse i Lejbølle foruden Gundersgård og vejrmøllen. Og i 1766 var Tranekærs andel fortsat 13 gårde og 13 huse, medens de indensogns hovedgårde Nedergård og Egeløkke fortsat kun havde 2 gårde. Overgangen til selveje skete sent og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1610 til 1903 stabilt fra 17-19, ligesom hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. har moderat omfang som følge af den sene overgang til selveje. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
545 ha heraf opdyrket i 1688: 42%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange uregelmæssige blokke.