Latinskole


Latinskolen i Næstved.


Skitse af Latinskolens nordside.


Skitse af Latinskolens sydside.

Intro

Med reformationen blev der indført en ny ordning på skolevæsenets område. Næstveds Latinskole blev opført ca. 1500. Latinskolens elever havde forskellige undervisningsfag. Hvor tidligere Latinskolen har ligget, ligger nu Næstveds musik- og kulturskole.

Historie

Latinskolen var omkring år 1500 rejst i forlængelse af Mogens Tuesens Boder. Ved reformationen indtrådte nye ordninger i skolevæsen. I latinskolen skulle eleverne lære latin, alfabetet, stavning samt katekismus og latinsk grammatik samt litteratur af forskellige romerske forfatter. Der var kun drenge tilladt i skolen.

Undervisning begyndte kl. 6 om morgenen til kl. 4 om eftermiddagen. En undtagelse var dog onsdag, hvor der kun var undervisning til kl. 8 om morgenen. Efter denne ordning fortsatte Næstveds latinskole. Latinskolen havde fire klasser dog kun tre lærer (en rektor og to lærere).

Hver lærer havde sin bestemte klasse at undervise i. Den øverste klasse blev undervist af rektor selv. Denne ordning bestod indtil ca. 1606, måske også lidt længere. På grund af pengemangel har man reduceret antallet af lærere til to. Den første og anden klasse blev sammen til en, således var der kun tre klasser tilbage.

Latinskolen havde ofte skiftende rektorer, og det kan være muligheden for at skolen gik stærkt tilbage. Der var heller ikke mange dimittender, og i 1740 blev latinskolen nedlagt. I 1880 besluttede byrådet ar rive skolen ned.


Bygningen

Latinskolen bestod af to stokværk. Bygningen var 11,7 m lang med de yderste 30 cm af Bodernes østgavl, som Latinskolen var bygget op imod. Dybde af huset var 7,7 m.


Nordsiden
Underetagen af facaden mod Kirkepladsen havde en lav fladbuet indgangsdør og fire fladbuede vinduer i spidsbuede blændinger. Overetagen havde en tilmuret døråbning, hvis fladbuede stik skærer sig op i bygningens hovedgesims. Desuden er overetagen udsmykket med tre store cirkelblændinger, som er placeret lodret over pillerne mellem underetagens vinduer.
Under overetagens dør kan man ane to tilmurede bomhuller. Det tyder på, at der må have været en stejl trappe, som har givet adgang til overetagen. Harmonien af facaden blev lidt forstyrret af to senere gennembrudte vinduer. Et vindue var anbragt vest for den vestre cirkelblænding og det andet mellem denne og den næstfølgende blænding. Det sidstnævnte vindue var ugunstigt placeret, fordi vinduet skar sig ind i begge cirkelblændinger.

Østgavlen
Latinskolens østgavl var udstyret med 13 kamtakker og 10 højblændinger, som havde trappeformede afslutninger. Gavlen over tagfladerne var kun en sten tyk. Ud for overetagen var spor efter tre vinduesåbninger. Heraf var to i forhold til gavlens midtakse ca. 80 brede. Den tredje var mindre med bredde på ca. 30 cm, og var anbragt under den tredje kamtak fra nord.

Sydsiden
Ud for underetagen har været fire vinduer og en dør. Overetagen var også udstyret med fire vinduer samt de lodrette false af en lille tilmuret åbning. Man mener, at kun de to østlige åbninger er oprindelige, idet disse som eneste er udstyret med fladbuestik. Døren i underetagen er en senere gennembrydning, hvilket der er arkivalsk belæg for.

Underetagen af bygningen
Latinskolens underetage var ca. 3 m høj. I 1880 var underetagen med et bindingsværksskillerum opdelt i en forstue og en stor skolestue. Denne opdeling var sikkert en ny opdeling, fordi i ældre tid omfattede skolestuen hele underetagen. Det ser ud til, at der har siddet en niche på den senere dør af sydsiden. Nichens dybde er på ca. 60 cm. Måske blev nichen brugt som skab til opbevaring af bøger og undervisningsmateriale.

Overetagen af bygningen
Overetagen var ca. 2 m høj. Man antager, at etagen var opdelt i tre rum. Alt tyder på, at indenfor indgangsdøren har ligget en smal forstue. I østre halvdel af etagen har også ligget en stue på 5 x 5 m. Denne stue havde en stor kamin, som var placeret mellem vinduerne i østgavlen. De daglige måltider har fundet sted i dette rum. Skolen rektor har boet i overetagen, indtil skolen blev nedlagt
i 1740.


Peder Pedersen Syv

Peder Pedersen Syv var fra 1658-1664 rektor ved Næstved Latinskole. Da han begyndte som rektor, var han kun 27 år gammel. Under ham oplevede latinskolen et enormt opsving, og et stigende elevantal. Næstveds Latinskole var ikke specielt attraktivt for elever, og i de foregående 15 år var der ikke en eneste elev, som havde færdiggjort sin skolegang ved Latinskolen.

I de kun 6 år som rektor lykkedes ham, trods svenske-krigens uroligheder, at sende ikke mindre end 18 studenter til Københavns Universitet.

Peder Syv blev også kaldt ”Den danske sprogforsknings fader” og er i dag bedst kendt for sin store ordsprogssamling. Han havde stor interesse for modersmålet. I hans tid var det sædvanligt at lære latin, og det fornemme folk talte tysk og fransk. Derfor var det vigtigt for ham, at danskerne talte dansk og bevarede det fælles sprog.

Han udgav et af sine hovedværker ”Nogle betænkninger om det cimbriske sprog” i 1663, under sit ophold i Næstved. Det omhandler det danske sprog på dansk. Senere fulgte granskinger over retskrivning og grammatiske problemer. Han samlede de mange ordsprog og mundheld, som blev bevaret for eftertiden.

Han forlod latinskolen for at blive sognepræst i Hellested på Stevns. Han overtog både præstegård og enkefrue. Parret fik tre døtre sammen. Peder Syv døde den 17. februar 1702.