Langsiggård
Langsiggård, Mangehøje på luftfoto . Enkeltgravskulturens gravhøje vist med grønt, tuegrave fra jernalderen med sort
Intro
Mangehøje ligger ved Langsiggård nord for Varde. Her findes fem gravhøje. Nationalmuseet undersøgte to af dem i 1901 og fandt cirka 4500 år gamle grave med ravperler fra bondestenalderens enkeltgravskultur. Mellem gravhøjene ligger omkring 30 tuegrave...
Mangehøje ligger ved Langsiggård nord for Varde. Her findes fem gravhøje. Nationalmuseet undersøgte to af dem i 1901 og fandt cirka 4500 år gamle grave med ravperler fra bondestenalderens enkeltgravskultur. Mellem gravhøjene ligger omkring 30 tuegrave. Det er urnegrave fra begyndelsen af jernalderen for cirka 2000 år siden. Urnen med resterne fra ligbålet blev sat ned i jorden. Omkring den blev der gravet en grøft. Jorden fra grøften blev lagt i en lav forhøjning over urnen. Det er almindeligt, at jernalderens gravpladser med tuegrave ligger sammen med de mere end 2000 år ældre gravhøje fra stenalderen.
''Ung lærer redder gravhøje''
Det er ikke meget land, som ikke har været opdyrket siden de sidste ligbrændinger i jernalderen. Og det var tæt på, at ploven også var blevet trukket over hedestykket med Mangehøje. Arealet blev fredet allerede i 1924. Det var 13 år før fortidsminder blev fredet ved lov i 1937. Før den tid prøvede Nationalmuseet at overtale ejere af gravhøje til at skåne dem. Gårdejer Thomas Jensen ejede det uopdyrkede lille stykke hede ved Langsiggård. Han blev overbevist af en ung lærer, der forhandlede for Nationalmuseet. Museet endte med at betale 500 kroner for fredningen. Den unge lærer var den senere kendte lokalhistoriker H.K. Kristensen.