Langdysse, Pipstorn Skov
Langdyssen set fra øst. Foto: Nicolai Garhøj Larsen.
To af langdyssen gravkamre. Set fra øst. Foto:Nicolai Garhøj Larsen
Intro
Langdysse fra bondestenalderen (ca. 3.400 f.kr.). Langdyssen var ligesom andre dysser et gravmæle og var i brug i flere generationer. Restaureret og beliggende i Pipstorn Skov. Pipstorn Skov indeholder den tætteste koncentration af fortidsminder på Fyn.
Stendysser findes i grove træk i to varianter; langdysser og runddysser. Navnet hentyder til formen på højen omkring gravkamrene. Langdysser er stendysser med aflange høje, mens runddysser er stendysser med runde høje. Stendysser har fra ét til flere gravkamre, der så har været dækket af den samme høj.
I stendysserne havde man ikke direkte adgang til gravkammeret efter begravelsen, da man dækkede det til efter begravelsen. Med tiden begyndte man at bygge en lille gang til gravkammeret, så det var lettere at komme ind i det igen. Jættestuerne er kulminationen på den udvikling.
Jættestuerne har store, oftest aflange, kamre med en lang gang. Mellem de store sten i væggen er der i jættestuerne lagt tilhuggede stenfliser, der var isolerede med bark. Før man dækkede jættestuen med jord, lagde man også et tykt lag af brændt flint oven på kammeret. Dette gjorde, at gravkammeret i jættestuerne ikke blev fyldt med jord og tilmed holdt sig tørt. Jættestuen blev med andre ord bygget med stor omtanke og omhu til at være mere fælles gravplads end hvilested for den enkelte. Jættestuerne blev brugt igennem hundreder af år og har været sidste hvilested for generationer af lokalbefolkningen.
For 6.000 år siden begyndte menneskene i det danske område at antage den landbrugskultur, som længe havde været toneangivende længere sydpå i hundreder af år.
Indførslen af landbrugskulturen, som kaldes tragtbægerkulturen, betyder at menneskene skifter fokus fra jagt og indsamling til agerbrug, selvom man stadigt gik på jagt og fiskede. Samtidig bliver mennesket mere bofast og begynder at bygge egentlige huse i stedet for tidligere tiders hytter.
Agerbruget er svedjebrug, hvor man brænder urskoven af og dyrker det svedne område i nogle få sæsoner indtil det er udpint, hvorpå man flytter et andet sted hen og starter forfra med at brænde skov af.
Et særligt aspekt af landsbrugskulturen er synet på de afdøde og de religiøse forestillinger. I stedet for udelukkende at lægge de afdøde i enkelte grave direkte i jorden, begyndte man at bygge store høje over graven og lægge udvalgte afdøde i huse eller kamre af træ eller sten under højen. Træet i kamrene blev med tiden erstattet af mægtige sten, og flere og flere blev gravlagt i de samme høje. Husene af sten og gravhøjene omkring dem kender vi i dag som stendysser og jættestuer, hvor de sidstnævnte er kulminationen på udviklingen. Jættestuerne er mesterværker af ingeniørmæssig kunnen, med nøje placerede sten på flere tons og kløgtigt udtænkte arkitektoniske detaljer.