Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Landsbyen Vester Vedsted
Intro
Det gamle Vester Vedsted er en af marskens smukkeste landsbyer med mange velbevarede gårde. I perioden 1864-1920 var Vester Vedsted grænsesogn til Tyskland.

Landsbyen
De ældste tider Bebyggelserne opstod oprindeligt omkring Vester Vedsted Bæk, og i dag er landsbyen en frodig enklave med træer og grønne områder tæt på marskens åbne vidder. Arkæologerne har fundet mange rigdomme omkring Vester Vedsted. Ved Dankirke er fundet en stormandsgård fra ca. 500 e.Kr., og i Vester Vedsted en guldskat fra 900-tallet. Siden jernalderen har der været bosættelser i området, og nogle af disse familier tilhørte de højere samfundslag. I middelalderen blev landsbyen med gårdene omkring den fælles forte dannet, og landsbyens struktur har ikke ændret sig meget siden. Vester Vedsted Kirke ligger på landsbyens højeste punkt. Den er opført i slutningen af 1100-tallet af importerede tufsten, som er en vulkansk stenart fra Rhinområdet. På kysten lå Vedstedgård Havn, der også fungerede som Ribes udskibningssted. Hviding Nakke lidt længere mod syd havde dog større betydning, og derfra foregik en større udskibning af okser. Ved udskiftningen i 1700-tallet skete en omfordeling af jorderne, men det lader ikke til, at ret mange gårde er flyttet væk fra landsbyfællesskabet. Vester Vedsted er derfor en af de mest velbevarede marsklandsbyer. Omkring landsbyens forte findes mange velbevarede gårde. Grænsesognet Vester Vedsted Efter tabet af Sønderjylland i 1864 kom grænsen til at gå mellem Vester Vedsted og Hviding Sogne. Fløjdiget, som er en forlængelse af Ribediget, blev lagt syd for landsbyen, og langs dette findes stadig rester af den gamle gendarmsti. Her patruljerede de danske gendarmer mellem 1864 og 1920. I landsbyen findes mange velbevarede gårde, selv om de fleste ikke længere har landbrug. Præstegården øst for kirkegården er opført i 1738. I 1800-1900-tallet blev opført mange gårde og huse i vestjysk byggestil, og selv om der i det 20. århundrede er bygget mange aftægtshuse og moderne parcelhuse, har landsbyen bevaret sit oprindelige præg. I 1895 blev der opført en efterskole, som i dag er Ungdomshøjskole. I sognets østlige ende ligger flere plantager, som danner kontrast til Ribediget ud mod Vadehavet i vest. I byen findes også Vadehavscentret, som fortæller om Vadehavets kultur- og naturhistorie. Fra Vester Vedsted kører bussen til Mandø. Køreplanen følger Vadehavets tider for ebbe og flod.

Areal


Driftssystem


Udskiftningsår


Udskiftningstype


Litteratur

Vester Vedsted Kirke ligger ved fællesforten på landsbyens højeste punkt. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune