Landbrugsredskaber fra Noralund, Bjerne


Gåseåg fra Bjerne ved Faaborg. Et gåseåg havde til hensigt at holde gæssene indenfor toftens hegn. Åget findes nu på Møntergården i Odense.


Hjulplov fra Bjerne ved Faaborg. Ploven findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

Fra gården Noralund ved Bjerne stammer flere genstande, der fortæller om landbrugsdrift i 1800-tallet. Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der åbner på Møntergården i Odense i foråret 2013.

For 6.000 år siden begyndte de første bønder på Fyn at dyrke jorden og holde husdyr. Igennem årtusinder lærte bønderne at udvikle afgrøder, forædle husdyr og opfinde nye og bedre dyrkningsredskaber. Indtil 1950 var landbruget det største erhverv på Fyn. I dag er det kun ca. 5.000 fynboer, der arbejder inden for landbrug, gartneri og fødevareindustri.

Landbruget i fællesskabstiden 1200-1800 Byens mænd mødtes på bystævnet for at aftale og fordele det arbejde, der skulle laves i byens marker. På stævnet blev der drukket masser af øl. Bøder for arbejde, der ikke var gjort, blev betalt enten med penge til byens kasse eller i form af øl.

Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som kan ses på Møntergården i Odense.


I 1800-tallet var gårdens høns og ænder gårdsmandskonens arbejdsområde. Gåsen var et nyttigt dyr, der foruden det dejlige gåsekød, gav fjer til penne, dun til dyner, og gåsehalsen kunne bruges til rangle til små børn.
Gæssene blev holdt bag toftens pileflettede hegn og for at forhindre dem i at løbe gennem hegnet fik de ofte et gåseåg om halsen.

Se billede på introfanebladet.


Hjulploven er en tung og kraftig plov, der blev anvendt fra ca. 1500-ca 1850. Hjulploven krævede trækkraft af mindst 4 heste og 8 var ikke ualmindeligt.
Efter at de lettere svingplove, der kunne trækkes af en eller to heste, blev almindelige fra midten af 1800-tallet, blev hjulploven kun brugt på de meget tunge jorder.

Se billede på introfanebladet.