Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lamdrup - Vindinge Sogn
Intro
Lamdrup er nævnt første gang 1414 i formen Lammedorp. Forleddet er enten mandsnavnet Lambi eller en form af navneordet lam. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 180 ha. store ejerlav var i 1682 62% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i vangelag med moderbyen Rosilde og takseredes i 1684 ret højt til 49 tdr. htk. på grund af den intensive udnyttelse. I 1844 nedsattes takseringen til 40 tdr. htk. Lamdrup er udparcelleret og udflyttet fra Rosilde. I 1572 nævnes Dunnemosegård, der må have ligget ved Dunnemark. Lamdrup blokudskiftedes i 1799, og siden er 2 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1435 erhvervede Sten Basse en gård i Lamdrup (her?), men i øvrigt domineredes byen i senmiddelalder af kron- og kirkegods. Under Nyborg len hørte 3 selvejergårde i 1537, medens Vindinge og Nyborg kirke havde 3 gårde. I 1664 var kronen fortsat dominerende besidder, og den indensogns hovedgård Holckenhavn havde da kun en enkelt gård. Efter frasalget af krongodset havde Juelsberg sidst i 1700-tallet 2 gårde, medens Holckenhavn havde 3 gårde. Endnu i 1844 var hovedparten af byens gårde i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1600-1700-tallet på 6-7. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, ligesom hus- og befolkningstilvæksten i det 19 årh. har omtrent normalt omfang. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
180 ha. heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning