Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lamdrup - Gislev Sogn
Intro
Lamdrup er nævnt første gang 1407 i formen Lammedorp. Forleddet er enten en form af navneordet lam eller af mandsnavnet lambi. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Lamdrup by er koblingsplaceret på tværs af Sorteåen der danner sogneskel mellem Gislev og Svindinge sogne. Ejerlavet er således delt mellem de to sogne, hvilket gør det vanskeligt at følge bebyggelsens udvikling. Lamdrup vurderedes i 1684 til 74 tdr.htk. og i 1844 tilsvarende til 78 tdr. htk. Byen havde i 1682 trevangsbrug i 4 vange. Lamdrup er udflyttet og udparcelleret fra henholdsvis Gislev og Svindinge. Lamdrup stjerneudskiftedes i 1794, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalderen af selvejerbønder, hvoraf der i 1537 fandtes 9. Kronen havde herudover en fæstegård som Kong Hans øjensynlig havde erhvervet af Helligåndsklostret i Fåborg. Under Lykkesholm hørte i midten af 1400-tallet et enkelt bol, men i 1497 havde Glorup samlet 5 gårde og Lamdrup Mølle (18 tdr. mel i skyld). I 1664 havde Glorup samlet hele byen på nær 3 gårde, og i 1766 var hele byen (13 egaliserede gårde møllen og 8 huse) samlet under Glorup (stamhuset Moltkenborg). Endnu i 1903 var hovedparten af byen i fæste. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes i 1500-1600-tallet at have været 16, men tallet svinder til 14 (inkl. møllen) formentlig i forbindelse med en egalisering i 1700-tallet og stabiliserer sig på dette niveau. Hustallets ekspansion i det 19. årh. har ligeledes stærkt begrænset omfang, ligesom befolkningstallet er stagnerende. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes i 1700-tallet, og det egaliserede præg fastholdtes endnu i 1903. Nord for Lamdrup ligger Lamdrup Mølle, der i 1957 stadig var i drift.

Areal
309 ha heraf opdyrket 1680: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning regelmæssig stjernefigur omkring byen.