Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lakkendrup
Intro
Lakkendrup er nævnt første gang omkring 1452 i formen Lakkendorp. Forleddet er tilnavnet Lakki. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 680 ha store ejerlav var i 1688 kun 29% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets placering på overgangen til skovbygden med heraf følgende store skov- og engarealer. Byen havde i 1688 trevangsbrug. Hartkornet ansattes i 1684 til 80 tdr. htk. og tilsvarende til 73 tdr. i 1844. I 1806 oplyses det, at den største tørvemose i herredet findes ved Lakkendrup. Lakkendrup er udflyttet og udparcelleret fra Gudbjerg. Byen blokudskiftedes i 1801, og siden er 11 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
Fra 1489-1493 omtales en væbnergård i Lakkendrup. Væbneren Hans Persen skødede sit gods til Helligåndsklostret i Fåborg, der afhændede det videre til Kong Hans. I 1537 var kronen imidlertid kun i besiddelse af tre tidligere stifts-tjenere i byen.

Ret hurtigt herefter samledes byen under Mullerup hovedgård (under Hesselagergård gods), og endnu i 1664 lå byen i sin helhed samlet under Mullerup. I 1767 var Mullerups andel imidlertid reduceret til 8 gårde a 4-3-1-1 3/5 tdr.htk. foruden 5 huse uden htk. På dette tidspunkt synes Broholm at have ejet 2 gårde. Overgangen til selveje skete etapevis og forholdsvis sent.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i byen lå i 1600-1700-tallet på 14, og det steg i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. har ligeledes normalt omfang. Gårdene var i 1684 lidt under normal størrelse. Byen egaliseredes mellem 1547 og 1664, hvor den bestod af 12 gårde a 7 tdr. htk. og 2 gadehuse med avl. Der foretoges i 1700-tallet lodsejervise egaliseringer.

Den gamle Sortebro Kro er nu flyttet til Den fynske Landsby.


Areal


Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke