Ladby Kirkeruin
Plantegning af Ladby Kirke og Kirkegård samt felter fra arkæologisk udgravning.
Ladby kirkeruin
Arkæologerne besigtiger Ladby Kirkeruin forud for udgravning.
Intro
Ladby Kirke blev opført af kampesten formentlig i 1100-tallet. Den nævnes første gang i et testamente i 1292. Kirken blev opgivet i midten af 1600-tallet, men kirkegården var endnu i brug i 1800-tallet, hvor også store dele af kirken endnu var bevaret.
Ladby Kirke er den ene af fire ødekirker i Næstved Kommune. De øvrige ligger i Vridsløse, Arløse og Bøgesø.
Ladby kirkeruin ligger på en bakketop tæt øst for Ladby med vid udsigt til alle sider. Man kommer til den ad en lille grusvej.
Ladby var indbefattet i det gods, som Peder Bodilsen 1135 skænkede til oprettelsen af Skovkloster. Kirken nævnes dog tidligst første gang i et testamente fra 1292, men byggeskikken taget i betragtning må kirken på det tidspunkt have været ca. 100 år gammel.
Den lille, romanske kirke består af kor og skib opført af kampestenskvadre. Der findes enkelte kridtsten og teglbrokker i fyldes i jorden, hvorfor disse byggmaterialer også må have været anvendt i en vis udstrækning. Teglen kan typisk være fra en senere modernisering af kirken med hvælvinger. Både nordre og søndre indgange er bevarede.
Kirken blev nedlagt ved kongeligt brev af 8. juli 1560 og lagt ind under det nyoprettede Herlufsholm Sogn, der opstod med oprettelsen af Herlufsholm Gods, som blev grundlagt på benediktinermunkenes, det vil sige Skovklosters, gods, der blev overtaget af kongen ved reformationen i 1536. Fra 1560 måtte beboerne i Ladby benytte Herlufsholm Kirke.
En medvirkende årsag til at kirken blev nedlagt var, at den middelalderlige kirkes jordtilliggende var for lille.
Efter kirkens nedlæggelse begyndte nedrivningen og forfaldet gradvist. I Herlufsholms godsregnskaber fremgår det, at man fra Ladby hentede byggematerialer til reperation af Herlufsholm Kirke.
I 1701 blev kirkens mure delvis nedbrudt for at blive genanvendt i en ny kapelbygning på de gamle fundamenter. Allerede ved midten af 1700-tallet var kapellet imidlertid atter opgivet.
Kirkegården forblev i brug. Her var det gratis for landsbyens beboere at blive gravlagt, modsat Herlufsholm, hvor man krævede begravelsespenge for gravsteder på kirkegården. Kirkegården, der endnu var i brug 1861, omgives af et kampestensdige.
Lokalhistorikeren Franciska Carlsen har i 1857 optegnet en stedlig tradition om, at der endnu år 1800 stod høje mure af brændte sten ovenpå kampestensfundamenter og at en af kirkehvælvingerne havde været bevaret. Der havde også været nogle stykker af gulvfliser, som var smukt glaserede af forskellige farver med blomster indridsede. Antagelig fliser af Næstved-arbejde fra o. 1575.
Af inventar er intet bevaret. En fontekumme i Herlufsholm Kirke tilskrives Ladby, men denne formodning er ikke sikker.
Kirkeruinen blev fredet i 1921 og er flere gange blevet restaureret. Senest i 2003.
Næstved Museum foretog i sommeren 2003 en mindre udgravning forud for Nationalmuseets restaurering af ruinen.
Kirken har siden nedlæggelsen i 1560 som sognekirke været igennem en lang nedbrydningsproces, men har samtidig har kirkegården været i brug helt frem til 1861! Den sidste begravelse blev gennemført i 1905 efter dispensation.
Ved udgravningen observeredes en serie nedbrydningslag med nedskredne sten fra murene, glaserede gulvfliser af tegl fra midten af 1300-tallet, fragmenter af middelalderligt vinduesglas, en del mørtelklumper, en smule trækul, enkelte knogler og en mønt fra omkring år 1800.
Ved udgravningen kunne man konkludere, at Ladby Kirke efter alt at dømme er opført i 1100-tallet af naturstenskvadre med detaljer af frådsten. Ladby Kirke blev som så mange andre landsbykirker moderniseret i gotisk stil i løbet af 1300-tallet. Det viser de nye fund af formsten, gulvfliser og de mange teglstensfragmenter, som blev fundet ved udgravningen. I modsætning til mange andre omliggende kirker f.eks. Fodby, Vridsløse og Rislev, blev Ladby Kirke imidletid hverken forlænget ellerfik tårn, øjensynligt heller ikke våbenhus.
Fund af hårdtbrændte teglsten fra nyere tid antyder, at man brugte nye tegl ved opførelsen af kapellet, der blev bygget i første tredjedel af 1700-tallet, men samtidig viser stumper af munkestenn med mørtel, at gammelt byggemateriale blev genbrugt i det nye kapels murkerne.
Du kan læse mere om udgravningen her!
Efter at kirkegården var blevet nedlagt i 1861 foretog landsbyens beboere kun den mest nødvendige vedligeholdelse af området. I det lange løb rykkede naturen imidlertid ind på arealerne med træer og buske, syrener og brændenælder. Også gamle kulturplanter eller såkaldte overlevende fortidsminder kan man finde her f.eks. hjertespand, martsviol, matrem, tandbæger, svaleurt og tvebo galdebær. På Ladby Kirkegård gror disse planter blandt de mange andre i fred for lugejern og sprøjtegift.
Næstved Museum har udgivet årsskriftet Liv og Levn 17, 2003, hvori arkæolog Søren Skriver Tillisch har skrevet en artikel om Ladby Kirke.