Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Lørup
Intro
Lørup er nævnt første gang 1438 i formen Løtherop. Forleddets oprindelse er dunkel, men det kan være en form af mandsnavnet Loti eller Lothi. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 478 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Byen havde da alsædebrug og takseredes til 69 tdr. htk. og tilsvarende til 73 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 ret højt, og byen har således været højt skyldsat i landgilde. Allerede i 1483-84 oplyses det, at Lørup Mark er inddelt i 2 bol, hvoraf selvejerne har det ene og fæsterne det andet. Marknavne på Gammeltofte (1682) vidner formentlig om den vikingetidige forgænger for den nuværende bebyggelse. Af det oprindelige ejerlav er udskilt Krumstrup og muligvis Volstrup og (delvis) Brangstrup. Krumstrup var en enkelt selvejergård, der i 1533 blev omdannet til hovedgård. I 1664 var Krumstrups hovedgårdsmarker vokset til 57 tdr. htk., og hovedgården havde skov til 160 svins olden. Lørup blokudskiftedes i 1788, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejereLørup husede i senmiddelalderen 5 selvejergårde, medens (alle) fæstegårdene i 1483 tilhørte Bild Persen til Vormark. Omkring 1500 lå der en lille adelig væbnergård i Lørup. I 1504 og 1510 opkøbte Ravnholt 2 gårde i Lørup. At dømme efter de manglende skattefri ugedagstjenere i skattemandtallet 1610 var Krumstrup på dette tidspunkt kommet i besiddelse af halvdelen af byen. I 1664 havde Krumstrup 8 gårde og 2 huse, medens der fortsat hørte 4 selvejergårde under kronen. Sidst i 1700- tallet havde Krumstrup (1767) 6 egaliserede gårde a 6-5-3-2½ tdr. htk. og 11 huse, medens den anden indensogns hovedgård Tøjstrup (1802) havde 3 gårde a 10-1-1-2 1/4 tdr. htk. foruden 2 huse med jord. Den 10. gård tilhørte Boltinggård. Krumstrup bøndergods blev allerede frasolgt i 1791-96 og overgangen til selveje var for gårdenes vedkommende allerede afsluttet i 1844. Landsbyens udviklingAntallet af gårde falder fra 12 i 1600-tallet (et hus med jord er i 1664 regnet for en lille gård) til 10 i 1774 formentlig i forbindelse med hovedgårdsekspansionen og/eller egaliseringer. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet markant ligesom hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. har normal omfang. Gårdene var i 1684 lidt under normal størrelse. Byen blev i 1700-tallet udsat for lodsejervise egaliseringer.

Areal
478 ha heraf opdyrket i 1688: 49%

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssige blokke i figur og størrelse.