Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Løkkeby
Intro
Løkkeby er nævnt første gang 1496 i formen Lickeby. Forleddet er løkke, som betyder indhegnet område. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 327 ha store ejerlav var i 1688 47% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 65 tdr. htk. mod 71 tdr. htk. i 1844. I 1634 siges en gård i byen at have skov til 6 svins olden, men omkring 1800 var skovene forsvundet. Løkkeby strimmeludskiftedes i 1794, og siden er 11 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen havde Rudkøbing præstebord og sognekirken hver 1 gård i byen. Kronen havde i 1510 under Tranekær len en enkelt gård, men tilmageskiftede sig i 1528 og 1634 yderligere 3 gårde i byen. I 1664 var kronens andel 9 gårde og 2 huse, medens de 3 adelsgårde havde hver sin besidder. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 7 gårde og 2 huse i Løkkeby. I 1766 havde Tranekær fortsat 7 gårde (nu egaliserede på 5-5-0-0 tdr. htk.) og 3 huse. Nedergård havde i 1773 2 gårde à 5 tdr. htk. og Stensgård (i 1802) 1 gård à 6 tdr. Byen havde således som helhed et egaliseret præg. Endnu i 1844 var kun en gård overgået til selveje, men i 1903 var overgangen stort set fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1600-1700-tallet på 12, men steg i forbindelse med overgangen til selveje til 21, ligesom hus- og befolkningstilvæksten var markant. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen udsattes i 1700-tallet for lodsejervise egaliseringer og fik derfor som helhed et egaliseret præg.

Areal
327 ha deraf opdyrket i 1688: 47%

Driftssystem
Firevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning lodderne udgør lange øst-vestvente strimler der går fra byen ned til vandet.