Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Løgismose
Intro
Mens de fleste hovedgårde først voksede sig store i 16-1700-tallet, blev Løgismose allerede stor i middelalderen.

Herregården
Hovedgården Løgismose omtales allerede ca. 1300. Landsbyerne Nellemose, Strærup og Sarup var fra middelalderen kernen i fæstegodset, og Løgismose overtog så meget af Nellemoses jord til egen drift, at hovedgårdens område kom til at strække sig helt ind til landsbykernen. Nellemose fik erstatningsjord fra Strærup. I 1600-tallet blev nabohovedgården Højsgård inddraget under Løgismose. I 1500-tallet blev Løgismose ejet af nogle af Danmarks godsrigeste og mest indflydelsesrige mænd. Først rigshofmester Mogens Gøye og derefter hans efterfølger - også som rigshofmester - Peder Oxe. Endelig fik gården omkring midten af århundredet en mægtig ejer i rigsmarsk Anders Bille, som også ejede Damsbo (1624-1656) og Flenstofte (1652-1797). Hovedgårdens egen bedrift var i 1662 på 93 tønder hartkorn, men faldt derefter til 66 tønder allerede i 1688 og 26 i midten af 1800-tallet. Fæstegodset blev solgt fra i begyndelsen af 1800-tallet, og en stor del af hovedgårdsejerlavet mod vest blev udstykket. Da man vanskeligt kan tænke sig en så stor gård som Løgismose anlagt ved kysten uden havn, skal Løgismoses ældste historie muligvis ses i sammenhæng med nogle interessante vikingetidsfund i nærheden. Ved Strandby er fundet en ’gammeltoft’ - et marknavn, som fortæller om en ældre lokalisering af landsbyen Strandby. Udgravninger ved stranden har vist, at der i vikingetiden har været et mindre samfund, som har drevet sejlads og måske holdt strandmarked. Ydermere er der registreret en stor skibsspærring af nedrammede pæle ude i Helnæsbugten. I middelalderen fik Løgismose et stenhus hvoraf dele stadig findes i nordøstfløjen. Nordvestfløjen er fra 1545. Sydvestfløjen er fra 1883. Hovedbygningen er en af de ca. fem fynske hovedbygninger, som har bevaret rester fra middelalderen. Dele af avlsbygningerne er fra ca. 1640.

Historiske tildragelser
Rigsmarsken Anders Bille, der ejede Løgismose fra 1614, boede mest på det nærliggende Damsbo. Han såredes i slaget ved Frederiksodde og døde nogle uger senere. Adam Trampe den yngre, der ejede Løgismose fra 1780, ledede Odense Teater 1798-1811.

Bemærkninger til navnet
Løgismose er nævnt første gang i 1333 i formen Løuitzmøsse. Forleddet er sandsynligvis plantenavnet løg, men kan også være afladt af gl.da. "løgh", der betyder (vaske)vand eller sump. Mellemleddet er gl.da. vith, der betyder skov, efterleddet er mose. Mest sandsynligt er det at Løgismose kommer af plantenavnet, idet der i sognet findes en Nældemose. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Christen Hansen;M;36;Gift;Nyborg, Svendborg Amt;eier af gaarden Clara Bierfreund;K;32;Gift;Kjøbenhavn;hans kone Augusta Hansen;K;12;Ugift;her i sognet [Haarbye];deres børn Betzy Hansen;K;11;Ugift;do [Haarbye];deres børn Ludovika Hansen;K;10;Ugift;do [Haarbye];deres børn Caroline Hansen;K;6;Ugift;do [Haarbye];deres børn Frederik Hansen;M;5;Ugift;do [Haarbye];deres børn Clara Hansen;K;3;Ugift;do [Haarbye];deres børn Charl. Hansen;??;1;Ugift;do [Haarbye];deres børn Caroline Bierfreund;K;51;Ugift;Udbye sogn, Odense Amt;huusmoders faster Nicoline Gandel;K;18;Ugift;Kjøbenhavn;lærerinde Marie Qvist;K;27;Ugift;Svendborg;huusjomfru Rikke Jørgensen;K;23;Ugift;Odense;syepige Kirsten Pedersdatter;K;29;Ugift;Nørrebroby sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Maren Rasmusdatter;K;23;Ugift;her i sognet [Haarbye];tjenestefolk Marie Pedersen;K;36;Ugift;Svanninge sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Martine Gormsen;K;27;Ugift;Assens;tjenestefolk Magdalene Sørensen;K;17;Ugift;Assens;tjenestefolk Karen Rasmusdatter;K;27;Ugift;Svanninge sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Karen Nielsdatter;K;21;Ugift;Svanninge sogn;tjenestefolk Ane Kathrine Johansdatter;K;25;Ugift;Sønderbroby sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Stine Nielsdatter;K;22;Ugift;Jordløse sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Niels Hansen;M;35;Ugift;Nørrebroby sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Peder Rasmussen;M;32;Ugift;Jordløse sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Rasmus Pedersen;M;26;Ugift;her i sognet [Haarbye];tjenestefolk Mads Pedersen;M;21;Ugift;Lunde sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Jens Pedersen;M;42;Ugift;Vesterhæsinge sogn, Svendborg Amt;tjenestefolk Jørgen Rasmussen;M;17;Ugift;her i sognet [Haarbye];tjenestefolk Mathias Hvalsøe;M;52;Ugift;Haderslev;tjenestefolk

Ejerrække
1333 Jens Ingjaldsen Revel og Peder Rytze 1410 Jens Pedersen Panter 1432 Eiler Hardenberg Engelbreckt Albrechsen Bydelsbak 1470 Claus Bryske m.fl. 1495 Mogens Gøye 1565 Peder Oxe 1609 Erik Bille 1614 Anders Bille 1694 Adam Fr. Trampe 1800 H.Fr. Uldall 1808 Johs Smidt 1831 Christen Hansen 1856 Hans Hansen 1880 Peder Nielsen 1883 Viktor J.N. Sønnichsen 1886 H. Qvistgaard 1887 Jh. Schmidt v. Leda 1895 B.T. Brunnings 1915 H. Slott Steensen 1923 J. Jessen 1940 O. R. Vanddam 1942 C. Bremer 1944 Niels Bukh 1947 C. Christfort 1951 Johan Thedor Petersen 1953 P. B. Klogborg og E. Ørnsholt nuv. ejer. Sv. Grønlykke Fælles ejer med nabogårdene Flenstofte 1652-1797 og Damsbo 1624-1656

Litteratur

Udklip. Løgismose hovedbygning, set fra haven.


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Løgismose


Litografi. Løgismose


Løgismose. Postkort. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Løgismose. Postkort. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.