Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kværndrup
Intro
Kværndrup er nævnt første gang omkring 1348 i formen Quernthorp. Forleddet er navneordet kwærn, som betyder mølle. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring år 1800 982 ha store ejerlav var i 1682 kun 34% opdyrket. Da ejerlavets areal i mellemtiden er ændret som følge af nedlæggelsen af en gård under Egeskov f. 1740, har opdyrkningsprocenten i 1682 i virkeligheden været endnu lavere. Skovarealerne har da også været betydelige. I 1572 havde præsten olden til 84 svin og endnu i 1664 takseredes byens skove for 212 svins olden. På grund af den ekstensive udnyttelse takseredes byen i 1684 ret lavt til 118 tdr. htk. mod 151 tdr. omkring 1800. Allerede før 1572 havde Egeskovgård inddraget jord fra Kværndrup, og før 1740 nedlagdes endnu 1 gård. Mark- og skovnavne på Nordtorp vidner om en nedlagt bebyggelse nordøst for Kværndrup. Lidt øst for byen nævnes enestegården Faldegård fra 1504. I 1609 fungerede den som en lille adelig hovedgård. Kværndrup stjerneudskiftedes i 1801, og siden er 21 gårde udflyttet/nedlagt. Godsejere og selvejere I 1460’erne erhvervede Eggert Frille 2 gårde i byen, der i øvrigt i senmiddelalderne husede 5 selvejergårde under Nyborg len. Besiddelsesforholdene var i øvrigt i 1500-tallet meget spredte. Hesselagergård havde i 1544 3 gårde, medens Kørup og Hvedholm i 1617 havde henholdsvis 4 og 2 gårde. I 1664 var kronens andel intakt, medens den indensogns hovedgård Egeskov da kun havde 8 gårde og 4 huse. Inden 1778 havde Egeskov stort set samlet hele byen og havde da 20 egaliserede gårde a 3-5-2-2-9/10 tdr. htk. 1 gård a 6 tdr. og 1 møllegård. Endnu i 1844 var Egeskovs gods intakt, og i 1903 var overgangen til selveje stadig langt fra afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1500-1700-tallet på 23-24. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningsvæksten ligger over det normale. Kværndrup var i færd med som stationsby at udvikle sig som bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes inden 1778. Et hospital oprettedes 1770. Det restaureredes i 1869. I 1546 oplyses det, at Kværndrup dette år er blevet rebet og målt.

Areal
982 ha heraf opdyrket 1688: 34%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Kværndrup Kro. Opstilling af biler på vejen foran kroen.


Stiftelse under Egeskov, Svendborgvej 47, Kværndrup. Kværndrup kirke i baggrunden.


Del af udklip fra Illustreret Tidende. Den sydfyenske Jernveis Aabning. Stationsbygningen i Kværndrup


Kværndrup Kirke. Billede fra DIS Danmark