Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kultur i Ribe
Intro
Som landets ældste by er Ribe rig på kultur og historie. Besøg et af byens museer eller brug det lokale turistbureau til at finde et af årets mange spændende arrangementer.

Byen
Kulturoplevelser i Danmarks ældste by Det er en oplevelse i sig selv blot at gå rundt i Ribe. Byen har bevaret sin middelalderlige gadestruktur, og miljøet ved Ribe Å og Skibbroen er helt enestående. Ribes historie kan følges til byens grundlæggelse i 700-tallet, og museerne fortæller levende om udviklingen. Der er også mulighed for at fordybe sig på arkivet eller biblioteket, eller besøge Ribe Domkirke, hvis tårn hæver sig højt over den flade marsk. Ribe er en levende by, hvor de besøgende kan gå på opdagelse i de snævre gader mellem de gamle huse. Den årlige kulturnat og vikingernes historie tiltrækker mange gæster, og op til jul pyntes byen til den rette julestemning. Turistbureauet har åbent hele året og kan hjælpe med at finde frem til tilbuddene. Kulturhistoriske udstillinger i Ribe Den antikvariske Samling i Ribe var det første provinsmuseum i Danmark og blev grundlagt i 1855. I dag er Den antikvariske Samling fusioneret med Esbjerg Museum til Sydvestjyske Museer. Museet har to udstillingssteder i Ribe: Museet Ribes Vikinger på Odins Plads har til huse i det gamle elektricitetsværk, der blev udbygget i 1995. Her er permanente udstillinger om byens historie i vikingetid og middelalder, fra 700-1700. En stor oplevelseshal viser Ribe en forårsdag i år 800. Der er skiftende særudstillinger. Rådhussamlingen på von Støckens Plads ligger i Ribes gamle Rådhus. Det er ældre end 1496 og var oprindeligt to private boder. I 1708 blev bygningen til rådhus, og de borgerlige vielser foregår stadig her. Udstillingen handler om byens styre samt lov og ret i Ribe og er indrettet i det tidligere Gældsfængsel. Her ses blandt andet morgenstjerner, tommelskruer mm. Museet ejer også Quedens Gård i Overdammen 10. Bygningen er en gammel købmandsgård, som i dag fungerer som ramme om den del af museets skoletjeneste, som har fokus på renæssancen. Ribe tilbyder desuden... Ribe Vikingecenter på Lustrupvej 4 byder på frilandsudstillinger om vikingetiden samt levende værksteder. Kun åbent i sommerhalvåret. Ribe Kunstmuseum i Sct. Nicolajgade 10 har en smuk samling af primært dansk kunst 1750-1950 med hovedvægt på Guldalder, Realisme, Skagensmalerne, Fynboerne, Modernismen og Mellemkrigstiden. Der er skiftende særudstillinger. Ribe Domkirke fra 1100-tallet ligger midt i byen og har åbent for besøgende, når der ikke foregår gudstjenester mm. Borgertårnet hæver sig 53 meter op, og herfra kan man nyde udsigten over Ribe, marsken og Vadehavet. På Ribe Bibliotek ved Giørtz' Plads kan man læse dagens aviser, låne bøger om Ribes historie eller besøge Ribe Byhistoriske Arkiv. Arkivet opbevarer de skriftlige kilder, der fortæller byens historie, og der er mulighed for at fordybe sig i lokalhistorien. Ribe Turistbureau på Torvet 3 har åbent hele året og hjælper gerne med at finde frem til arrangementer eller overnatningsmuligheder.

Litteratur

Skibbroen i Ribe med domkirken i baggrunden. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune