Kuddeholm ved Nakskov Fjord
Kuddeholm i Nakskov Fjord.
Broen til Kuddeholm.
Reparation af broen til Kuddeholm.
Skansen på Kuddeholm. Foto Bent Hansen
Intro
Den lille Kuddeholm ved indsejlningen til Nakskov rummer en skanse bygget af svenskerne i maj 1659.
Kuddeholm er forbundet med Hestehoved via en lille bro. Øens areal er på 5.7 tdr. land eller det der svarer til godt 30.000 m2.
Kuddeholm har haft andre navne igennem tilden, bl.a. Hesseholm, Hestholm, Rudeholm og Kuddreholm.
Under svenskekrigen byggede svenskerne i maj 1659 to skanser på Kuddeholm. På nordvestsiden af holmen er der en forholdsvis stor skanse, ca. 40 meter lang og 20 meter bred. Den ses i dag som en langstrakt træ- og kratbevokset høj, der rager godt op i det lave terræn. Der har muligvis tidligere ligget en bronzealderhøj, som kan have været anvendt som bavnehøj i et varslingssystem i krigen mod venderne fra 1000-1100 e. Kr.
På vestsiden af Kuddeholm findes også resterne af en lille skanse. Fjordens bølger har gennem de sidste 300 år gnavet sig ind i skrænten, hvorpå skansen ligger. Ny ses den kun som to små bakker, hvorimellem der har stået en eller to kanoner. Den lille skanse har nok fortrinsvis fungeret som forskanse for den store, men har nok ligesom denne kunnet beskyde fjendtlige skibe i den nærliggende sejlrende.
I dag er der på den lille skanse placeret to bænke, hvorfra mange solnedgange er blevet nydt. Vel oftest uden at man har vidst, at man sad på et forsvaranlæg fra svenskekrigen.
Fra det højeste sted på den store skanse har man et af Nakskov Fjords bedste og nemmest tilgængelige udsigtspunkter 4-5 meter over havet. Skansen ender ud mod havet i en stejl skrænt.
Kuddeholm har aldrig været opdyrket. Det skyldes sikkert holmens ekstremt lavtliggende terræn og øens mange indsøer. De fyldes ofte ved højvande med vand. Holmen er et godt levested for bl.a. kveller, strandkogleaks, tagrør, udspilet star, tætblomstret hindebæger, strandkranse samt timian, der gror på skanserne.
Kuddeholms eneste kendte beboer, Johannes Asferg, levede i en årrække i en hule, overdækket med pap, plastic, tæpper m.m. oppe på det store skanseanlæg. Her boede han indtil sin døde i 1987. Han havde intet imod denne spartanske bolig, da han havde rejst i polaregnene og var vant til at leve primitivt. De fleste kendte ham som en snavset klunser, men når han én gang om ugen tog til byen, var det i jakkesæt og med nyredt hår.
Efter Johannes´død fandt man en del poster med store pengebeløb, som han havde gemt for ikke at blive bestjålet. Holmen blev spærret af politiet, mens de afsøgt holmen. Hytten blev senere revet ned.