Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Krogsgård MarkIntroPå toppen af bakketungen mellem Novrup bæk og Møllebækken ligger husmandsudstykningen Krogsgård.Landskabet og husmandsgårdeneSamlet og usædvanlig velstruktureret husmandsudstykning opstået ved salg af Krogsgårds hovedgårdsjord i 1792. Bebyggelsen ligger langs den snorlige Krogsgårdsvej på toppen af bakketungen mellem Novrup bæk og Møllebækken. Gårdene ligger i to rækker på begge sider af vejen og med markstykkerne ned mod engene. Hele bebyggelsen og landskabet danner en anskuelig fortælling om de for egnen så karakteristiske "herregårdsslagtninger" o. 1800. Kun et par gårde er fra begyndelsen af 1800, resten er nyere (1850-1950).
Større jernalderbebyggelse midt på bakkeknolden, endvidere tuegravfelt fra tidlig jernalder.
Gårdene ligger fortsat i to rækker på begge sider af vejen og vidner således om husmandsudstykningen af hovedgårdsmarken, selv om der er kommet flere gårde til. Husmandsudstykningen er i dag adskilt fra hovedgården af jernbanedæmningen, uden at dette dog har væsentlig betydning for helhedsindtrykket. Af større negativ betydning for den landskabelige sammenhæng mellem hovedgård og husmandsudstykning er en grusgravnings-tilladelse, der blev givet for få år siden på arealet mellem hovedgården og jernbanen på trods af mange kulturhistoriske argumenter fra det lokale museums side.
Litteratur
Kommuneatlas Esbjerg. Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Esbjerg Kommune.
Landbygninger i Esbjerg Kommune. Esbjerg Museum 1985.
Tvillingesogne af Geest og Marsk, 1-2, 1972-77
LandsbyenArealDriftssystemUdskiftningsårUdskiftningstypeLitteratur
En af gårdene i husmandsudstykningen på Krogsgård Mark. Gården er fra omkring 1920.

Husmandsstederne langs Krogsgård Mark.

Nyere hovedhus på et af husmandsstederne på Krogsgård Mark