Krenkerup herregård


Krenkerup set fra vest, foto Finn Brasen

Intro

Krenkerup nævnes første gang i kilderne i 1300-tallet og var oprindeligt en hovedgård i en landsby af samme navn. Siden ca. 1367 har gården gået i arv i slægterne Gøye, Brahe, Rosenkrantz, Skeel, Reventlow og senest i Reventlow-Gimling.

Et firfløjet anlæg

Et firfløjet anlæg

Under Mogens Gøyes (-1544) ejerskab udvidedes stenhuset sideløbende med, at voldstedets bindingsværkshuse omsattes til grundmur. Stenhuset forlænges mod vest – ca. 15 meter – hvortil en smal økonomifløj mod vest sluttes uden kælder. I vestfløjens sydvestlige hjørne opførtes et senere forsvundet hjørnetårn. Ved nordfløjens østlige gavl lagdes en bredere østfløj – formentlig etapevist opført med sydenden først, i hvis kælder et næsten 8 meter bredt tøndehvælv findes gående til gulv. Østfløjen udgjorde formentlig ved opførslen hovedbygningens hovedfløj, hvori en tøndehvælvet portgennemkørsel er placeret – på ydersiden fremhævet ved et let fremspringende fag i facaden – og to runde hjørnetårne markerer yderhjørnerne. Såvel øst- og vestfløjen forsynedes med endnu bevarede kamtakkede og dobbeltbueblændingsprydede gavle af sengotisk karakter. En senere forsvundet fjerde fløj i to stokværk afsluttede anlægget mod syd.

Ejerne fra 1566 – Margrethe Gøye (-1594) og Peder Brahe (-1610) – opførte den grundmurede hestestald, der i gavlpartiet prydes af deres navnetræk og årstallet 1591.


Fredning

Krenkerup
Krenkerupvej 25-27
4990 Sakskøbing

Hovedbygning (ca. 1500-1631) med foranliggende hestestald (1600-tallet og senere)

Fredet i 1918

BBR-nummer: 376-18661-1 - hovedbygning
BBR-nummer: 376-18661-24 - staldbygning (hestestald)


Ejerrække

Ejerrække:

ca. 1367-92 Mogens Gøye (-) til Krenkerup
Gift første gang med en Brock (-) fra Vemmetofte
Gift anden gang med Inger Kabel (-)
Ved arv til søn:

1392-1411 Axel Gøye (-) til Krenkerup
Muligvis gift første gang med Inger (Karen?) Kabel (-) til Højbygård
Gift anden gang med Øllegård Krumpen (-)
Gift tredje gang med Mette Grubendal (-)
Gift fjerde gang Karen Thott (-levede endnu 1424)
Ved arv til enke og sønner:

1411-ca. 1417 Karen Thott (-levede endnu 1424) til Krenkerup
og Oluf Gøye (-1417) til Krenkerup og Radstedgård
Gift med Mette (-)
og Mogens Gøye (-) til Krenkerup
Ved Oluf Gøyes død hans part til enken:

1417-26 Mette (-) til Krenkerup
Gift anden gang med Jens Godov (-) til Hasle
og Mogens Gøye (-) til Krenkerup
Ved salg af Mettes part til Oluf Gøyes søstersønner:

1426-1427(30) Mogens Gøye (-ca. 1450) til Krenkerup
og Evert Moltke (-før 1454) til Krenkerup, Bavelse og Nielstrup
Gift første gang med Ingeborg (?) Vendelbo (-) til Vosborg
Gift anden gang med Beate Rønnow (-ca. 1456)
og Mathias Moltke (-) til Krenkerup, Bavelse
Gift med Kirsten Frille (-)
Ved salg af part til morbroder:

1427(30)-ca. 1450 Mogens Gøye (-ca. 1450) til Krenkerup
Gift første gang med Christine Markmand (-)
Gift anden gang med Ide Falk til Gisselfeld (-)
Ved arv til søn:

ca. 1450-1506 Eskild Gøye (-1506) til Krenkerup, Gisselfeld, Trundbyholm og Olstrupgård
Gift første gang med Mette Rosenkrantz (-)
Gift anden gang med Sidsel Brahe (-efter 1533)
Ved arv til søn:

1506-1544 Mogens Gøye (-1544) til Krenkerup, Skjærsø, Avnbjerg, Torsø og Olstrupgård
Gift første gang med Mette Bydelsbak (-1513) til Frydendal, Gunderslevholm, Græse, Løgismose, Clausholm og Kjeldkjær
Gift anden gang med Margrethe Sture (-1528)
Ved arv til søn:

1544-1558 Albercht Gøye (-1558) til Krenkerup, Frydendal, Gunderslevholm, Græse, Clausholm, Avnsbjerg og Olstrupgård
Gift 1538 med Anne Rosenkrantz (1522-1589)
Ved arv til søn:

1558-1566 Otte Gøye (-1566) til Krenkerup, Torbenfeld og Clausholm
Ugift
Ved arv til søster:

1566-1594 Margrethe Gøye (-1594) til Krenkerup, Olstrupggård, Torbenfeld og Clausholm
Gift med Peder Brahe (-1610) til Krogholm
Ved arv til enkemand:

1594-1610 Peder Brahe (-1610) til Krogholm og Krenkerup
Ved arv til søn:

1610-1613 Axel Brahe (1582-1613) til Krenkerup og Østrupgård
Gift 1610 med Elisabeth Rosensparre (1592-1627) fra Skarhult
Ved arv til enke:

1613-1627 Elisabeth Rosensparre (1592-1627) til Krenkerup
Gift anden gang med Palle Rosenkrantz (-1642) til Høgested
Ved arv til enkemand:

1627-1642 Palle Rosenkrantz (1587-1642) til Nørregård, Rosenlund, Krenkerup, Lundholm, Sædinge, Kjærstrup, Høgested og Tunbyholm
Gift første gang 1616 med Helvig Rantzau (1600-1618) fra Fævejle
Gift anden gang 1622 med Elisabeth Rosensparre (1592-1627) til Krenkerup
Gift tredje gang 1629 med Lisbeth Lunge (1610-1659)
Ved arv til søn:

1642-1660 Jørgen Rosenkrantz (1637-1660) til Krenkerup
Ved arv til søsterene:

1660-1685 Mette Rosenkrantz (1632-1665) til Krenkerup, Lungholm og Rosenlund
Gift 1649 med Erik Rosenkrantz (1612-1681) til Rosenholm, Vosnæsgård, Høgholt og Kjærstrup
og Birgitte Rosenkrantz (1633-1677) til Krenkerup, Kjærstrup, Rosenlund og Nørregård
Gift med Christen Skeel (1623-1688) til Gammel Estrup, Sostrup, Ulstrup og Ørbækgård
og Johan Rantzau (1650-1708) til Bramminge og Frydendal
Gift første gang 1678 med Christiane Barbara Friis (1653-1679) fra Clausholm
Gift anden gang 1680 med Sophie Amalie Friis (1651-1696) til Ørslev Kloster
og Jørgen Rantzau (ca. 1652-1713) til Bygholm
Gift 1685 med Marsielle Gabel (-1733)
og Palle Rantzau (1654-1691) til Bratskov og Kokkedal
Gift 1678 med Igeborg Seefeld (1654-1695) fra Dalsgård
Ved udkøb af medarvinger til søn af Birgitte Rosenkrantz:

1680-1695 Jørgen Skeel (1656-1695) til Gammel Estrup, Sostrup, Ulstrup, Ørbækgård, Rosenlund, Nørregård og Krenkerup
Gift 1691 med Benedicte Margrehte Brockdorff (1678-1739) til Bothkamp og Borghorst
Ved arv til enke:

1695-1739 Benedicte Margrehte Brockdorff (1678-1739) til Bothkamp, Borghorst, Viskumgård, Rosenlund, Nørregård og Krenkerup
Gift anden gang 1700 med Christian Ditlev greve Reventlow (1671-1738) til grevskaberne Reventlow og Christiansborg, baroniet Brahetrolleborg, stamhusene Frisenvold og Krenkerup, Pederstrup, Skelstofte, Lungholm, Tåstrup, Ålstrup og Tølløse
Ved arv til søn:

1739-1750 Conrad Detlev greve Reventlow (1704-1750) til grevskabet Reventlow, baroniet Brahetrolleborg og stamhusene Frisenvold og Krenkerup
Gift 1731 med prinsesse Wilhelmine Augusta af Selsvig-Holsten-Sønderborg-Pløen (1704-1749)
Ved arv til søn:

1750-1759 Christian Ditlev greve Reventlow (1735-1759) til grevskabet Reventlow, baroniet Brahetrolleborg og stamhusene Frisenvold og Krenkerup
Gift 1758 med Ida Lucie Scheel von Plessen (1740-1792) fra Fussingø og Selsø
Ved arv til datter:

1759-1793 Juliane Frederikke Christiane komtesse Reventlow (1759-1793) til stamhusene Frisenvold og Krenkerup
Gift 1774 med fyrst Carl August Hardenberg (1750-1822), skilt 1788
Ved arv til søn:

1793-1840 fyrst Christian Heinrich August greve Reventlow-Hardenberg (1775-1840) til Neuhardenberg, stamhusene Frisenvold og Krenkerup, Clausdorff, Löhrstorff, Satjewik, Grossenbrode og Schrevendorn
Gift første gang 1798 med Jeanette Caroline von Reitzenstein (1777-1819)
Gift anden gang 1822 med Emma Louise Frederikke Georgine grevinde Hardenberg (1796-1853)
Ved arv til datter:

1840-1867 Ida Augusta komtesse Reventlow-Hardenberg (1799-1867) til grevskabet Hardenberg-Reventlow
Gift første gang 1815 med Harald greve Holck (1785-1839)
Gift anden gang 1841 med Christian Ludvig Johan Adolph Dormund baron Gersdorff (-1846)
Gift tredje gang 1855 med Simone Dominici d'Almaforte (-1864)
Ved arv til søn:

1867-1885 Carl Ludvig August Rudolph greve Holck-Hardenberg-Reventlow (1818-1885) til grevskabet Hardenberg-Reventlow
Gift 1847 med Ida Louise Henningia von Qualen (1821-1900) fra Aggerupgård
Ved arv til morfaderens søsters barnebarn:

1885-1903 prinsesse Lucie Caroline Amalie Adelheid Henriette Georgine Wilhelmine af Schönaich-Carolath (1822-1903) til grevskabet Hardenberg-Reventlow
Gift 1843 med Curt Ulrich Heinrich greve Haugwitz (1816-1888), frihere von Klein-Obisch, til majoratet Krappitz-Rogau og Zöbelwitz
Ved arv til søn:

1903-1921 Heinrich Bernhard Carl Paul Georg Curt greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1844-1931) til grevskabet Hardenberg-Reventlow og majoratet Krappitz-Rogau (afløst 1928)
Gift 1869 med Fredine von Maubeuge (1849-1904)
Ved overdragelse til brodersønnen:

1921-1970 Heinrich Curt Ludvig Erdmann Georg greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1891-1970) til grevskabet Hardenberg-Krenkerup (afløst 1924), Allindemaglegård, Krappitz og Rogau
Ugift
Ved arv til:

1970-2003 Rupert Gorm Reventlow-Grinling (-) til Krenkerup, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård, Christiandal og Sæbyholm
Gift med Elisabeth Adolphine de Vogel (1948-), skilt
Ved arv til søn:

2003- Patrick Reventlow-Grinling (-) til Krenkerup, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård, Christiandal og Sæbyholm



















Det oprindelige Krenkerup

Det oprindelige Krenkerup

Krenkerup kendes tilbage til 1300-tallet, og var oprindeligt en hovedgård i en landsby – nedlagt 1625 – af samme navn. Placeringen i et lavt mose- og engområde med mulighed for forsvar har formentlig bidraget til at den stødt voksende landsbyhovedgård i løbet af 1400-tallet er blevet valgt som sæde for slægten Gøyes jordbesiddelser.

Omkring 1480 opførte Eskild Gøye (-1506) på det kvadratiske voldsted et stenhus i tre stokværk med et øvre halvstokværk foruden kælder, som udgør den østlig forskudte, midterste del af den nuværende nordfløj. I kælderen er de tykke gavlmure fra dette stenhus bevaret, ligesom der endnu er bevaret flere hvælvede rum. Et smallere gennemgående rum mod øst med tøndehvælv, og et større rum med seks krydsribbehvælvinger hvilende på to kvadratiske piller mod vest – senere opdelt i to rum. Stenhuset har formentlig været omgivet af lettere huse i bindingsværk.


Krenkerup i 1600-tallet

Krenkerup i 1600-tallet

I 1631 ombyggede Palle Rosenkrantz (1587-1642) den nordre fløj samt føjede det ottekantede hjørnetårn ved nordfløjens vestlige hjørne til. Han ændrede i den forbindelse etageinddelingen i nordfløjen fra tre et halvt stokværk til tre for at imødekomme renæssancen krav om forøget lofthøjde. Det midterste stokværk fik i den forbindelse ekstra lofthøjde og dermed karakter af hovedetage. Palle Rosenkrantz satte formentlig også de løgkuplede spir på de runde hjørnetårne på østfløjen, ligesom han satte sine initialer og årstallet 1631 på nordfløjens yderside.

I 1689 – mens gården var ejet af Jørgen Skeel (1656-95) – nedbrændte den sydlige fløj, som ikke blev genopført.


Ombygningen i 1780

Ombygningen i 1780

En istandsættelse af Krenkerup iværksattes omkring 1780. Hemmelighedskarnapper og kviste blev nedtaget, de røde tegltage blev udskiftet med glaserede tegl, de blyindfattede vinduer blev udskiftet med franske vinduer og reguleret, facaderne blev pudset – malet lyserøde – og øverst kom det afsluttende gesimsbånd til. I anlægget forsøgtes samtidig en stram symmetri med nordfløjen som det styrende element tilvejebragt. Der kom profilerede sandstensindfatninger om de fire midterste vinduesfag på nordfløjens yderfacade og om hver anden vertikal vinduesrække på gårdspladsen.

Hovedindgangen placeredes i midten af nordfløjens gårdsfacade og fik en sandstensindfatning med bygherren og fruens initialer samt årstallet 1780. Granitbroen over graven afløste samtidig en vindebro af træ, og ladegården flyttedes og samledes bag Peder Brahes stald. Indvendig blev nordfløjen udstyret med en stor ligeløbende trappe, der gav adgang til den repræsentative førstesal med en korridor langs gården. Gårdsrummet afsluttedes mod syd af en balustrade over en høj stensætning.


1800-tallets Krenkerup

1800-tallets Krenkerup

Arvingen til godset i 1793 – Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow – videreførte forældrenes renovering, og føjede før 1820, som et tidligt eksempel på den flydende overgang fra klassicismen til historisme, de senere fjernede spidsbuede gotiske vinduer i tårnene, gavlpartierne og over porten til, ligesom murværket kalkedes gult, mens træværket maledes grønt.

I løbet af 1800-tallet tilførtes anlægget en del omkringliggende bygninger, bl.a. de af bygningsinspektør Ove Petersen tegnede funktionærboliger, ligesom gitterporten ved indkørslen og volierer i haven kom til. Før 1920 blev den lave balustrade med attica over porten på østfløjens yderfacade erstattet af den nuværende gavl over porten.

I 1934 blev det elektriske lys installeret, og i 1938 gennemgik hovedbygningen en større restaurering, hvor de gotiske vinduer forsvandt og skydeskårene på østfløjens runde tårne kom til.