Kravnsø
Kravensø i marsken.
Intro
Landsbyen Kravnsø ligger smukt placeret helt ud til marsken ved Varde Å, og overgangen ved Tarphage er ikke langt væk. Den er ikke længere en rækkelandsby – men gårdene ligger i spredt klynge.
Kravnsø er placeret på højderyggen på vestsiden af Hostrup bæk, der løber ud i Varde Å. Typisk for landsbyer syd for Varde Å er deres beliggenhed langs små nord-syd-gående ådale. Kravnsø var engang en rækkelandsby på marskkanten, den er i dag en spredt klynge, men med en meget smuk placering helt ud til marsken. Landsbyen nævnes allerede i 1446.
Marskarealerne var delt mellem de 3 landsbyer, således at Hostrups enge lå nord for Hostrup bæk, Kravnsøs i midten mellem Hostrup og Kravnsø bække og Kokspangs mod syd. Kravnsø havde den største andel af engene.
Marskengene er fortsat uinddigede og har derfor i stor udstrækning bevaret den stærke opdeling i smalle indgrøftede parceller. De gamle adgangsveje er delvist bevarede. Engene bruges stadig til græsning, eller til høslæt og grøntpilleproduktion.
Litteratur
Kommuneatlas Esbjerg. Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Esbjerg Kommune.
Landbygninger i Esbjerg Kommune.
Landsby i Sydvestjylland, Esbjerg Museum 1981 (+ arkivmateriale)
Oplæg til fredningsplan, 1985.
Trap Danmark, 5. udg., Ribe Amt.
Geesten er det tørre land, som grænser op til den lavere liggende marsk og dermed skaber en naturlig højning at bo på. Geesten er samme landskabstype som bakkeøerne, nemlig områder, der ikke blev skyllet væk af smeltevandet på dets vej mod vest fra isbræen på den jyske østkyst.
Geesten når enkelte steder helt ud til Vadehavet unden mellemliggende marsk, bl.a. ved Emmerlev Klev vest for Højer, hvor Det fremskudte Dige begynder.
Geestranden er grænsen mellem marsk og geest. Her ligger gårde og landsbyer som en perlerække ned mod marskens rigdomme.
Begrebet geest anvendes i hele det danske vadehavsområde fra Varde ådal i nord til grænsen ved Tønder i syd.
Vadehavsøerne Fanø, Rømø, Sild, Amrum og Før er geest-øer og altså rester af landskabet før sidste istid.