Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Krarup
Intro
Krarup er nævnt første gang i år 1300 i formen Krakatorp. Forleddet kraka betyder krage. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 489 ha store ejerlav var i 1688 kun 32% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng og skov. I 1664 takseredes byens skove for ikke mindre end 102 svins olden. Krarup havde i 1688 trevangsbrug og takseredes i 1684 på grund af den lave opdyrkning ret lavt til 62 tdr. htk. mod 78 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Af det oprindelige ejerlav er mod syd udskilt en række skovenestegårde og bol, der undertiden regnes med til Krarup og derfor gør det vanskeligt at sammenstille gårdtal fra forskellige tidspunkter. Endvidere synes Snarup og endelig Søfælde udskilt af ejerlavet. Søfælde var først i 1300-tallet et stort adelsgods. Krarup blokudskiftedes i 1799, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Krarup domineredes i senmiddelalderen af krongods herunder især selvejere. Omkring 1300 tales om samejerne i Krarup, Snarup og Stenstrup. I 1562 afhændede kronen 12 gårde i Krarup til nabogodset Egeskov. I 1664 var Egeskov fortsat dominerende godsbesidder med 13 gårde i byen. I 1778 var Egeskovs gårde imidlertid reduceret til 8, der da var egaliserede på 6-1-1-1/8 tdr. htk. Fjællebro og Brahetrolleborg godser ejede da tilsammen 3 gårde. Denne situation var stort set uændret i 1844 og endnu i 1903 var en væsentlig del af byen fortsat i fæste. Landsbyens udvikling I 1664 er enestegårdene Grøftebjerg og Tanggård inkluderet i gårdtallet. I selve Krarup var gårdtallet således 14, og dette niveau holdt sig endnu frem til 1844, hvorefter gårdtallet stiger på normal vis i forbindelse med overgangen til selveje. Frem til 1844 udeblev den normale hus- og befolkningsekspansion, herefter sætter en forholdsvis svag ekspansion ind. Gårdene var i 1684 forholdsvis små som typisk for skovegne. I 1664 optræder 4 egentlige småbol a. 2-3 tdr. Byen synes kun lodsejervis egaliseret.

Areal
489 ha. heraf opdyrket i 1688: 32%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Krarup by


Den gamle skole i Krarup


Krarup. Vej mellem Hollegaard og Lindegaard.


Krarup. Lindegaard og Hollegaard


Krarup gadekær


Krarup Kirke. Billede fra DIS Danmark