Kragsbjerggaard


Den i dag nedrevne hovedbygning, her malet på en akvarel af J.H.T. Hanck i 1835. (Odense Bys Museer)


I 1957 fik den odenseanske afdeling af Det Danske Lottekorps domicil på Kragsbjerggård. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer. (Odense Stadsarkiv)


Hovedindgangen til vandrehjemmet Danhostel Kragsbjerggaard og Fyns Militærhistoriske Samling. Foto: Dan Richardt, Odense Centralbibliotek.


Vandrehjemslænge, Danhostel Kragsbjerggaard. Foto: Dan Richardt, Odense Centralbibliotek.


Fyns Militærhistoriske Samling. Foto: Dan Richardt, Odense Centralbibliotek.


Fra udstilling i Fyns Militærhistoriske Samling om fynske soldaters indsats under besættelsen.


Bjælken med indskriften JCW for Johan Christopher von Westen og MKH for hustruen Karen Krag Holmsted. Foto: Dan Richardt, Odense Centralbibliotek. Billede fra 2012.


Bjælken med indskriften JCW for Johan Christopher von Westen og MKH for hustruen Karen Krag Holmsted. Foto: Dan Richardt, Odense Centralbibliotek. Billede fra 2012

Intro

Kragsbjerggaard har haft en lang og bevæget historie - i dag huser den både vandrerhjem og museum.

Vandrerhjem

I 1954 vedtog Odense kommune, der havde været ejer af Kragsbjerggaard siden 1948, at gården skulle være byens nye vandrerhjem.

Den gamle gård blev helt nedrevet, kældre gravet ud i hele den nye bygnings areal og derefter opførtes en fuldstændig nybygning efter arkitekten Knud Lehn Petersens tegninger.

Knud Lehn Petersen var kongelig bygningsinspektør for Fyn og de sønderjyske landsdele og kendt for mange byggerier på Fyn og i det sønderjyske. Arbejdet med Kragsbjerggaarden blev også udført med stor dygtighed. Knud Lehn Petersen var historisk interesseret og var med i planlægningen og opbygningen af frilandsmuseet, Den Fynske Landsby. På Kragsbjerggaard genanvendte Lehn Petersen i østfløjen det egnede egetømmer fra det gamle bindingsværk - bl. a. bjælkerne med monogrammerne.

Kragsbjerggaard blev taget i brug som vandrerhjem første gang i juli 1957 og det blev umiddelbart en succes. Allerede ved opstarten var efterspørgslen stor og alle sengepladser var booket flere måneder frem. Mange fynske foreninger og firmaer brugte også det nye vandrerhjem til undervisning og mødeaktiviteter.

I 1986-87 blev vandrerhjemmet ombygget for at tilfredstille gæsternes nye krav til komfort, bl.a. i form af mindre værelser i stedet for de gammeldags sovesale. Det betød en reduktion i antallet af sengepladser fra 230 til 168, men alligevel skete der en væsentlig stigning i antallet af overnatninger, der i sidste halvdel af 1990érne lå mellem 22.000 og 24.000 årligt.

I dag har vandrerhjemmet for længst taget navneforandring til Danhostel Kragsbjerggaard og man tilbyder de mest moderne faciliteter som f.eks. gratis internet, mulighed for filmfremvisning m.m. Kursusvirksomhed og lejrskoleophold er nu en væsentlig del af Kragsbjerggards virksomhed.


Fyns Militærhist. Samling

Samlingen blev oprettet i 1983 med lokaler på Odense kaserne og var oprindelig begrænset til at omfatte Fynske Livregiments historie fra 1614 til dets nedlæggelse i 1991. Men kort tid derefter fik man henvendelser fra soldaterforeningen ”The Danish Association of Ex-Army men´s Club 1945” og fra det fynske hjemmeværn, der gerne ville udstille egne effekter i samme lokaler som Livregimentet.

Senere udvidede man også med yderligere to udstillinger: én for hjembragte effekter fra Fynske Livregiments udstationeringer i bl.a. NATO- og FN-regi og en anden for den fynske modstandsbevægelse 1940-45.
I 2002 flyttede Fyns Militærhistoriske Samling til Kragsbjerggårds hovedbygning. Man kan læse mere om den på deres hjemmeside.


Gårdens historie

Kragsbjerggaard benævnes Rødegaarden, da den opførtes i 1629. Rådmand Jens Mule (1564-1633) har formentlig ladet den opføre. Han var søn af den rige købmand i Odense, Hans Mule.

Gården skiftede ejer nogle gange og i 1746 købtes den af apoteker Johan Christopher von Westen (1701-1774), ejeren af Odense Løveapotek, og nu begyndte gårdens storhedstid med en ny hovedbygning, parkanlæg og skov. Navnet ændredes til Kragsbjerggaard – formentlig opkaldt efter hans hustru Karen Krag Holmsted. I dag ses stadig en indmuret bjælke med indskriften "JCW MKH 1747". JCW står for ovennævnte Johan Christopher von Westen og MKH for hustruen Karen Krag Holmsted. Årstallet 1747 er året efter von Westens køb, hvor der skete store bygningsmæssige ændringer og hvor også navnet blev ændret. Måske er indskriften i bjælken en slags "grundsten" for nybyggeriet. Bjælken med indskriften og bjælkens placering i dag kan ses på de vedhæftede billeder.

Von Westens efterkommere måtte imidlertid forlade gården i armod i 1776. Gården havde skiftende ejere og den var noget i forfald, så den herskabelige hovedbygning stod ikke til at redde.

I 1928 købte proprietær Rasmus Johannes Wester (1876-1958) Kragsbjerggaard, og han var en meget dygtig landmand. I 1948 afhændede han gården til Odense Kommune, men blev boende dér til sin død i 1958. Haven og skoven valgte Odense Kommune at udlægge som grønne områder. De resterende jorde blev solgt til ejendomsselskabet ”Kragsbjerg” og omskabtes til villakvarter.


Kendte gæster

To kendte fynske forfattere har haft tilknytning til Kragsbjerggaard med ca. 100 års mellemrum:
Selveste H. C. Andersen omtaler i sin berømte erindringsbog ”Mit livs eventyr” en barndomsepisode, der gjorde et kraftigt indtryk på ham.

Digteren var da 11-12 år gammel og fulgtes med sin mor ud til en af gårdens marker i høsttiden for at samle kornaks op fra marken, formentlig som et kærkomment supplement til kosten hjemme i barndomshjemmet i Munkemøllestræde. Kragsbjerggårds unavngivne forvalter fangede imidlertid den unge Hans Christian og ville straffe ham med pisken. Men drengen blev reddet i sidste øjeblik med denne snarrådige replik : ”hvor tør du slå mig, da Gud kan se det ! ”.

Forvalterens vrede forsvandt som dug fra solen og han spurgte i stedet venligt til hans navn og gav ham oven i købet en drikkeskilling i stedet for prygl. Da H.C. Andersen viste pengene til moderen, udbrød hun ifølge digteren til de omkringstående: ”det er et mærkeligt barn, min Hans Christian ! alle mennesker er ham gode og selv den onde karl har givet ham penge !”

At H.C. Andersen som voksen stadig fulgte med i hvad der foregik på Kragsbjerggaard viser et brev, som han i 1838 modtog fra sin nære bekendte, forfatterinden Henriette Hanck. Her omtales auktionen over dødsboet efter Elenore Rantzau, der tidligere havde været ejer af gården. Auktionen udbød bl.a. ikke mindre end 18 guldure og flere hundrede ruller manufakturvarer ! Intet under at Henriette Henck brugte denne formulering i sit brev: ”en ganske mærkelig auktion i byen”.

Også Morten Korch havde sin gang på Kragsbjerggaard. Han var en god ven af Rasmus Johannes Wester, som var proprietær på gården fra 1928 til 1948. De var begge ivrige kortspillere og spillede ofte L’hombre til langt ud på natten. Morten Korch skulle have fået mange ideer til sin forfattervirksomhed på Kragsbjerggaard. Både Wester selv og hans husbestyrerinde Agnes Søvndahl var øjensynlig en vigtig inspirationskilde til flere af Korchs romanfigurer.





















Mit livs eventyr