Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kragholm
Intro
Kragholm er nævnt første gang 1472 i formen Kragholm. Forleddet er fuglenavnet krage. Efterleddet er ’-holm’, der kan have betydningen forhøjning i eng- og mosedrag.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Skrøbelev sogn havde i 1688 en opdyrkningsprocent på 32%. Kragholm by takseredes i 1688 for 34 tdr. htk. og i 1844 for 29 tdr. htk., muligvis er ejerlavet formindsket i den mellemliggende periode som følge af nabohovedgården Fårevejles ekspansion, der i tidens løb har strakt sig helt frem til bygaden. Kragholm synes oprindelig at være opstået som en udflytter-rydningsby i Henninges kystskovbælte. I den østlige del af Kragholms ejerlav ligger de to Blangshave gårde. Vejlen på grænsen til Rudkøbing inddæmmedes i 1826. Kragholm blokudskiftedes i 1812, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Allerede i 1472 tilhørte Kragholm by 'som er 9 gårde' Fårevejle hovedgård. Byen bestod fortrinsvis af hoveriydende småbrug. Endnu i 1844 lå byen samlet under Fårevejle, og i 1903 var overgangen til selveje stadig ikke afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1472 til 1767 på 9, men svandt herefter ind til 6 i forbindelse med en egalisering. Antallet af huse steg fra 3 i 1583 til 12 i 1767, hvilket formentlig afspejler hovedgårdens voksende hoveribehov. I det 19. årh.s anden halvdel voksede hus- og befolkningstal markant i forbindelse med overgangen til selveje. Byens gårde var i 1583 inddelt i 2 klasser i størrelsesforholdet 1:2. Sidst i 1700-tallet egaliseredes gårdene på ét hartkornsniveau. Gårdene var gennemsnitlig meget små, således som det er typisk for hovedgårdsnære landsbyer.

Areal
Hele sognet: 2008 ha heraf opdyrket 1682: 32%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1812

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke