Kragenæs Savværk
Det gamle savværk med den høje skorsten
Savværket med lukkede porte
Trævarefabrikken, der senere kaldes Kragenæs Savværk. Her ses også beboelsen, der hørte til fabrikken
Det nyeste foto af savværket
Intro
Kragenæs Savværk gav engang arbejde til over 30 personer og eksporterede en tid varer helt til Amerika, Rusland og Japan.
Savværket blev opført af Ryde-Hansen. Hans broder, bestyrede det. Han var meget dygtig til at udse træ og regne ud, hvor meget, der kunne blive ud af en stamme. I mange år fremstillede savværket træstave til dritler.
Bøg var det eneste træ, der kunne bruges til det formål. Det blev købt i Torrig skov og Christianssædeskoven ved Ryde (hvor der også lå et savværk). Senere blev der importeret træ fra Sverige. Dette kom i jernbanevogne, skåret i længder på 62 cm. Stavene blev af en cylindersav skåret i bredder og tilpasset krumningen på dritlerne. De blev høvlet, og der blev lavet bund og låg. 2 hold à 4 mand skar stave og 1 hold à 2 mand skar låg og bund. I højsæsonen var der 32 mand i gang. Stavene blev lufttørret i stabler. Hvis de var blevet for fugtige, blev de kørt ind i et varmehus, opfyret af en dampmaskine, hvor de stod en uges tid. Der blev fyret med træspånet og savsmuld. Den tilhørende skorsten var 18 m høj. Stavene blev solgt til bødkere i Torrig (se Birket Andelsmejeri), Nakskov, Bornholm og Rusland.
Inde i savskæreriet var der en lang aksel med remtræk til hver maskine. Indtil der i 1912 kom elektricitet, var det dampmaskinen, der trak værket. Kragenæs fik elektricitet før resten af Birket sogn, idet savværket, kroen og købmand Peter Lund gik sammen om et lille elværk. Under 1. verdenskrig kunne man ikke få brændstof, så dynamoen fra elværket blev sat ind på savværket, der stadig havde dampmaskinen i beredskab. Det gik fint om hverdagen, men om søndagen, hvor der ikke blev arbejdet, måtte folk klare sig med stearinlys eller andre lyskilder.
Savsmuldet kom også til nytte andre steder. Røgerier til sild og ål brugte kun bøgesmuld til røgningen. Planteskolerne brugte det til kompost. Savsmuldet blev opbevaret i en silo, til det skulle bruges.
Savværket havde selv heste, vogne og kuske. Det var kun en lille virksomhed, før jernbanen mellem Kragenæs og Nakskov blev anlagt. Nu kunne savværket eksportere frugtkasser, fremstillet af bøg, fyr eller gran. Der blev opført en trælade, der under 1. verdenskrig mest blev brugt til frugtkasser, høkasser til at holde maden varm i og kokskasser. Under krigen var der stor efterspørgsel efter gode trækasser. Nogle kasser blev brugt til konserves af de såkaldte gullaschbaroner. Der blev skåret gavntræ til de lokale håndværkere. Under 2. verdenskrig blev der også skåret træ til bilernes generatorer.
Ca. 1960 kom der en ny ejer, K. Svendsen fra Allerød, der også havde et savværk der. Han lagde produktionen om. Der kom nu vekselstrøm til de mange nye maskiner, der skulle anskaffes: moderne save, overfræsere, bagrettere, båndpudsemaskine, boremaskine, presse (80 grader varmt), finérklipper og lakeringsmaskine. Der kom udsugningsanlæg, idet arbejde med bl.a. palisandertræ afgav en skarp lugt.
Der blev fremstillet kvadratiske gulvplader, der blev limet sammen, 4 felter ad gangen til en størrelse på 1 kvm. De fleste gulvplader blev solgt til Amerika. Savværket fremstiilede 80.000 el-målerrammer til firmaet Laurids Knudsen i København.Der blev lavet TV-kabinetter til B&O-fjernsyn og udstillingsplader til Japan.
Teak og andre træsorter købte man fra Orehoved Finérfabrik. Meget spildtræ derfra blev anvendt til bl.a. indlæg i målerhuse. I 1960'erne var der 20 ansatte, men antallet faldt efterhånden til 9. I 1977 lukkede savværket og flyttede til Allerød.
Bygningerne blev købt af Lolaløg (Se Birket Andelsmejeri) til pakkeri, hvor der var ansat 2 mænd, 4 damer samt 1 bestyrer. Da løgfabrikken lukkede, blev bygningerne fra 1992 marinecenter, hvor der skulle drives kommissionssalg af større, brugte både, sælges joller og udstyr til skibe og laves service på både. Det gamle savværk blev således en tid både butik og værksted. Nu er det hele revet ned.