Kragenæs Købmandsforretning


Kragenæsvej 46


Købmandsforretningens facade


Ferdinand Guldborg Lunds forretning


otto Lund med en hestesko


otto Lund til venstre, Karen Lund til højre for bolchedåserne


gammelt inventar


facade


hejseværk fra portrum til pakhusloftet

Intro

Kragenæs købmandsforretning har eksisteret i 152 år. Den har været i familien Lunds eje i 122 år.

I 1850 byggede Frederik Otto Lund Kragenæsvej 46. Han var skipper og sejlede med korn til Kiel indtil 1864, hvor området blev tysk. Derefter sejlede han to gange om ugen til København med korn og fik forskellige varer med retur. Imens passede hans kone , Karen Kirstine, fra 1856 en høkerforretning på adressen, en børneflok på efterhånden 8 børn samt en ko. Huset ligger der endnu, men stakit og baghus måtte rives ned, da vejen skulle reguleres.


Sønnen Ferdinand Guldborg Lund ( f. 1868) havde arvet faderens gode egnskaber som forretningsmand. Han havde fået en alsidig kontoruddannelse i København. Da han skulle overtage forretningen, ville han ikke nøjes med den lille høkerforretning, men byggede en større overfor år 1900. Oprindeligt blev der kun solgt kolonialvarer, men siden kom der manufaktur, fodtøj, glas, porcelæn, isenkram, trævarer, foderstoffer m.m. Der var et lille hejseværk fra porten op til pakhusloftet. Den eksisterer endnu.


Karen og Otto Lund var søskende. De stiftede aldrig familie. I deres tid blev der ikke lavet noget om. Det stod som i forældrenes tid helt til 1978. da Otto Lund dør. Det var slidsomme dage. Alt skulle måles og vejes. De store brændevins- og romtønder stod i kælderen sammen med tønder af norske sild. Der var mange, der spiste kogt sild til morgenmad.
Butikken var oplyst af petroleumslamper, der skulle renses og påfyldes hver dag.
Kragenæs savværk lå i nærheden. Der var lavet et lille elektricitetsværk. Købmandens fik lagt kabler ind med strøm, og folk undrede sig, da de så, at der blev lys kun ved at trykke på en kontakt. Men om søndagen arbejdede savværket ikke, så måtte man bruge petroleumslamper på den dag.
I december 1978 overtager Vita Hansen forretningen. Hun havde været elev der, så hun var godt kendt med deres måde at drive forretning på. Hun udvider efterhånden butikken med 80 kvm. og kommer med i Kwik-Spar-kæden. Hun går på pension 2007. Efter et par andre ejere lukker forretningen .