Kragenæs Havn


Muddermaskinen Kragenæs, som Niels Henrik Hansen købte efter at have brugt sin selvfabrikerede i 40 år


Den 1. bil , der blev færget over til Fejø, måtte stå på tværs i båden


Der har været et lille træskibsværft i havnen fra 1890 og nogle år frem.


Færgen Ørnen havde plads til 6 biler


Kragenæs havn set fra luften


Et udsnit af lystbådehavnen . I baggrunden ses campingpladsen.


Færgefart til Fejø og Femø


Lige fra havnen blev anlagt, har der været en skibsproviantering. I 2015 er det sognets eneste dagligvarebutik.


Cafè Udsigten ligger på havnepladsen. Den startede som en lille isbod


Færgemandens hus. Her har der været færgekro, posthus og Jens Bjørns færgeri

Intro

Før 1880 havde Kragenæs ikke en rigtig havn. Færgefarten, der foregik med robåd eller sejlbåd, lagde til først ved nogle store sten, siden ved en træbro. Der var et priviligeret færgeri til persontransport.

Havnen anlægges

Wichman, der ejede skibsprovianteringen havde vundet 40.000 kr. i et lotteri.. Han ville bruge pengene på at anlægge en rigtig havn ( 1875-80). Pengene slog ikke til, og han gik fallit. Havnen købtes 1880 af Mads Jacob Hansen fra Vålse som privathavn med ret til at indkassere havnepenge. Han havde selv bygget en muddermaskine, der uddybede havne og sejlrender i over 40 år. Fra 1896 var det hans søn,Niels Henrik, der overtog havnen, der var i privat eje til 1926, hvor havnen blev et aktieselskab, senere ejet af Birket, Fejø og Nakskov kommuner. I 1930 købte han gravemaskinen " Kragenæs", men den forliste ved en storm ved Höganes i Sverige. Han solgte skibsprovianteringen 1930 og døde 3 år senere.


Færgefart

Fra ca. 1700 foregik transport til Fejø med ro-eller sejlbåd. Var vejret for dårligt, kunne færgemanden nægte at sejle. Det skete bl.a. en gang, hvor biskop Monrad skulle på visitats på Fejø. Familien Bjørn havde haft færgeprivilegiet i 4 generationer, så de kendte-om nogen- farvandet mellem Kragenæs og Fejø. ( færgefart til Femø foregik fra Bandholm havn).
1808 anskaffedes så store både, at der kunne overføres kreaturer.
Da Nakskov-Kragenæsbanen blev anlagt 1915, havde færgemand Bjørn en båd fortøjet ude i vandet. Rejsende til Fejø blev i hestevogn transporteret ud til båden. Hestevognen blev stående i vandet- fortøjet til en pæl- til båden kom tilbage igen . Hesten klarede kun strabadserne få år.
Omkring 1920 blev den 1. bil færget over. 1924 anskaffedes en lille færge-Vesta-, der kunne medtage 2 biler på tværs af båden. 1929 købtes en færge, der kunne medtage 4 biler.
1929: Havnen istandsattes og kommunen vedligeholdt den. 1931 købtes " Ørnen" med plads til 6 biler. Den kom også fra Bandholom værft.
Færgen " Vester" sejlede 1953-80 og kunne medtage ca. 18 biler. " Bukken Bruse" sejlede 1980-2003. Den nuværende færge hedder "Christina".
Fra 1/5 1963 er der færgefart til Femø. I den forbindelæse anlagdes et ekstra færgeleje.
1976 overtages havnen af Ravnsborg og siden Lolland kommune.


Hvnen udvides

1929 anlagdes et større færgeleje. I 1949 uddybedes havnebassin, sejlrende og færgeleje
1979-80 udvidedes havnen, og færgelejet ombyggedes Samtidig udvidedes lystbådehavnen. Der gravedes et havnebassin på 6500 kvm.
1992 anlagdes et nyt havnebassin på 1300 kvm. Der blev 2 nye bådebroer med plads til 100 både flere.
28/7 1995 sattes der rekord i lystbådehavnen med 74 både på en nat mod ca. 30 på hverdage og 50 i weekender.
,. Senere blev der lavet campingplads med 100 enheder og bedre havnefaciliteter
1995 anskaffedes en ny færge til Femø med plads til 17 personbiler, 78 passagerer og med plads til landbrugsredskaber.
Sejlklubben arrangerer kapsejlads og mesterskaber i forskellige discipliner . De arrangerer undervisning i sikker sejlads m.m.