Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kragelund
Intro
Kragelund er nævnt første gang 1469 i formen Kragælondh. Forleddet er navneordet krage. Efterleddet er ’-lund’, der betyder lille skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring 1800 304 ha store ejerlav var i 1682 43% opdyrket. Skelforholdene reguleredes dog i forbindelse med en egalisering af gårdene på sogneniveau i 1781-84, hvorfor opdyrkningsprocenten må tages med forbehold. Mellem 1664 og 1667 egaliseredes Herrested, Holme og Kragelund under ét, hvorved skelforholdene ligeledes reguleredes, og en række gårde, der tidligere regnedes til Kragelund, overførtes til Herrested ejerlav. Topografisk set er overgangen Kragelund - Holme flydende, ligesom Kragelund i det hele taget har karakter af en løst opbygget skovbygd. I 1684 takseredes Kragelund for 51 tdr. htk., og byen havde da trevangsbrug. Skoven var betydelig, og i 1664 takseredes bøndergårdenes skov i sognet til 260 svins olden. Kragelund er udparcelleret som skovrydningsby af Herresteds ejerlav. Herrested var i 1200- 1300-tallet købstad, og det er muligt at Kragelund på en eller anden vis har været knyttet hertil. Senere indgik Kragelund i selvejerbondebirket Herrested. Kragelund blokudskiftedes i 1797, og siden er 3 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalderen af selvejergårde. Da den indensogns hovedgård Ravnholt i 1580 erhvervede Herrested Birk fra kronen medfulgte 10 selvejergårde i Kragelund og Holme. Herudover besad Ravnholt i forvejen 1 gård i byen, medens Skovsbo i 1583 havde 2 gårde. I 1630 havde Ravnholt samlet 12 gårde, og i 1664 besad Ravnholt stadig 12 gårde, medens Ørbæklunde havde et hus på 2,7 tdr. htk. Kort efter blev Ravnholt imidlertid enebesidder og inden 1667 egaliseredes gårdene fra Kragelund, Holme og Herrested under et, hvorved skelforholdene som nævnt reguleredes. Ravnholt var herefter enebesidder indtil overgangen til selveje satte ind i 1800-tallets første halvdel. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-1600-tallet 13, indtil skelreguleringerne nedsatte gårdtallet til 8 mellem 1664 og 1682. I forbindelse med overgangen til selveje øges gårdtallet kraftigt, medens hus- og befolkningstallets ekspansion ligger under det normale. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen egaliseredes første gang mellem 1664 og 1667. Inden 1757 egaliseredes den på ny og bestod nu af 8 gårde a 7-0-2-2 1/8 tdr. htk. og 6 huse. Fra 1781-84 foretoges en ny egalisering på et niveau a 7 tdr. 2 skp. htk.

Areal
304 ha. heraf opdyrket 1688 Det har ikke været muligt af korrigere 1844-matriklen for denne by hvorfor antallet af bebyggelsesenheder kan være for stort. 1985-folketællingen angiver 7 gårde og 10 huse. : 43%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse - mod nord aflange blokke.