Kovedt Slot


Arkæologisk undersøgelse af voldstedet ved Kovedt

Intro

Voldstedet Kovedt Slot fremstår som en lav, firkantet banke, omgivet af grave og fugtige områder. De eneste spor af bebyggelse, der er fundet, er resterne af et lergulv. Der er fundet keramikstumper fra den sene middelalder op til renæssance.

Et sagn forlyder, at her boede Kong "Dyre", som opkastede sin høj længe før, han døde. Han opkaldte den efter sig og blev begravet i den med megen pragt og kostbarheder. Et andet sagn fortæller, at der i gamle dage lå et slot, som kaldtes Kovedt, og af dets jorder oprettedes Atterup og Kjærende byer. Navnet Koed er endnu bevaret herfra.