Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kosterslev
Intro
Kosterslev er nævnt første gang 1448 i formen Kosstersløff. Forleddet er en form af et i øvrigt ukendt mandsnavn Kostar, som rimeligvis har forbindelse mednavneordet kost, der betyder valg, vilkår, egenskab. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 391 ha store ejerlav var i 1982 ikke mindre end 71% opdyrket. Som følge heraf takseredes byen meget højt til 122 tdr. htk. mod 83 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 treårig rotation men 4 vange. Nord for byen vidner marknavne (Torup) om en nedlagt udflytterbebyggelse. (Muligvis kan gårdene herfra være flyttet ind til Kosterslev - jfr. byens 2 nordlige gårde uden tilknytning til forten). I løbet af 1400-tallet flyttedes sognegrænsen til Veflinge, hvorfor der i 1488 var strid om tienden. Muligvis drejer striden sig om enklaven Kosterslev Skovhave. Kosterslev stjerneudskiftedes i 1794, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1400-tallet skænkede Knud Henriksen Gyldenstjerne en gård i Kosterslev til Skt. Hans kloster i Odense, men byen var i øvrigt totalt domineret af krongods i senmiddelalderen. Under Rugård len hørte 9 gårde, hvoraf de 7 var selvejere. Endnu i 1664 var ejendomsfordelingen stort set uændret, men de store krongodsauktioner i 1700-tallet bragte byen til Sandagergård, der i 1778 ejede 9 egaliserede gårde a 9-7-1- 4/9 tdr. htk. En tiende gård hørte under Gyldensteen. Overgangen til selveje var afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret fra 1511 til 1774, men stiger herefter voldsomt i forbindelse med overgangen til selveje. Også hustallets ekspansion er voldsom frem til 1844, hvilket ledsages af mere end en fordobling af befolkningstallet fra 1737 til 1901. Gårdene var i 1688 endog meget store og byens landgildefordeling i 1664 ligger på et ret ensartet niveau. I 1700-tallet egaliseredes Sandagergårds 9 gårde.

Areal
391 ha heraf opdyrket 1688: 71%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, en stor del af bymarken opdelt i stjernefigur - i periferien blokudsk. (ved engarealer).