Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
KorupIntroKorup er nævnt første gang 1288 i formen Korøpe. Forleddet er sandsynligvis afledt af mandsnavner Korni. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.LandsbyenLandsbyens jordtilliggendeAf det 526 na. store ejerlav var i 1688 36% opdyrket. I overensstemmelse hermed ses ejerlavet på udskiftningskortet at være stærkt præget af eng og skov. Korup er placeret på overgangen til skovbygdens dødislandskab. Dette stemmer godt overens med uregelmæssigt vangebrug i 1688.
Byformen er ejendommelig langstrakt og kirken ligger placeret i udkanten af byen mod Trøstrup. Trøstrup og Korup er muligvis opstået ved en ligedeling af et oprindeligt meget stort ejerlav. Ved begge byer kendes Gammeltofter. Korup takseredes i 1688 til 74 tdr. hartkorn og i 1844 til 79 tdr.
Godsejere og selvejereKorup blev fra højmiddelalderen og frem efter stadig mere præget af gejstlige besiddere og efter reformationen af kronbesiddelser. Allerede i 1200-tallet ejede Skt. Knuds Kloster gods i byen, og klosteret synes ved udgangen af middelalderen at have været i besiddelse af 3 gårde.
Skt. Hans Kloster erhvervede 2 gårde fra adelen i 1400-tallet, medens der til kronlenet Næsbyhoved hørte 1 selvejergård. Under sognekirken og præsten hørte 3 gårde. Adelige besiddelser kendes i byen fra 1383 (Ulfeldtfamilien), og endnu i 1472 blev der ved skiftet efter fru Johanne af Wemmetofte fordelt 4 gårde i byen. I 1664 var kun 2 gårde i byen uden for offentlige institutioners eje. Efter de store krongodsauktioner i 1764 forløb overgangen til selveje hurtigt i sognet. I 1802 var 22 gårde og 25 huse i sognet i selveje.
Landsbyens udviklingGårdtallet synes fra 1511 til 1774 uforandret at have været 13, idet en række småbol dog volder en enkelt variation i 1664. Fra 1774 til 1903 vokser gårdtallet i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet er allerede påfaldende højt i 1688 (i 1774 opgives øjensynlig kun huse med jord), medens ekspansionen i det 19. årh. til gengæld er beskeden, ligesom det er tilfældet for befolkningstallets vedkommende.
I de senere årtier er der opstået en del parcelhusbyggeri i ejerlavets sydlige del. Gårdene i byen er forholdsvis små som typisk for skovegnene, og byen rummer en række deciderede småbol. Byen er aldrig egaliseret - formentlig fordi den til stadighed var opdelt på en række offentlige indtitutioner. En tidligere helligkilde ved Stavidsåen.
Areal526 ha heraf opdyrket 1688: 36%.DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1786UdskiftningstypeBlokudskiftning. Mange mindre oftest rektangulære blokke.
Luftfotografi. Udsigt over Korup med Korup kirke og præstegård i midten.
Korup Kirke. Billede fra DIS Danmark
Korup. Smedjen og sprøjtehuset
Fotomontage. Korup
Korup Forskole. Lærerinde frøken Lang
Købmand i Korup
Bindingsværkshus, Korup Kirke i baggrunden. Huset var formentlig den første skole i Korup, bygget mellem 1700-1720