Kongestenen Koldingvej


Kongestenen. Fotograf:Christiansfeld Arkiv


Grænsesten. Fotograf: Christiansfeld Arkiv.


Kong Christian X rider over grænsen i 1920. Fotograf: Gorrsens Samling.

Intro

Her hilste Sønderjyderne Kong Christian X Velkommen ved Genforeningen d. 10. juli 1920

Kongestenen ved den gamle grænse Lige syd for ”Den gamle Grænsekro” ved Frederikshøj er der et lille anlæg, hvor der står en stor, velformet natursten, hvorpå der står: Her hilste Sønderjyderne Kong Christian X Velkommen ved Genforeningen d. 10. juli 1920
Her, nogle få meter inde i Sønderjylland efter grænsedragningen i 1864,var der d. 10. juli 1920 opstillet en talestol, og det var herfra, at Peter Refshauge som den første sønderjyde bød kongen velkommen til den landsdel, hvor befolkningen ved afstemningen d. 10. februar 1920 med over-vældende flertal havde stemt for genforening med Danmark. Den sagnomspundne Jomfru Fanny fra Aabenraa havde mange år tidligere spået, at Danmarks konge en dag ville ride ind i det genvundne Sønderjylland på en hvid hest, og således skete det.Præcis kl. 9 red kongen med blottet hoved på sin hvide hest over grænsen fulgt af sine to sønner, kronprins Frederik og prins Knud.

Selve det højtidelige øjeblik er beskrevet fra mange sider, så det skal ikke gentages her, blot gengives noget af Peter Refshauges tale: ”Allernådigste konge! I dette højtidelige øjeblik, da Deres Majestæt overskrider den grænse, der nu i så lang tid har skilt danske fra danske, for at tage det genvundne land i besiddelse, har jeg den store ære som repræsentant for Haderslev Amt, på den forsamlede menneskemængdes og på hele befolkningens vegne at udtale til Deres Majestæt det hjerteligste: Velkommen til Sønderjylland”.

Da Refshauge havde sluttet sin tale, tog en dybt bevæget konge ordet og sagde indledningsvis: ”Min første hilsen til sønderjyderne skal være Velkommen hjem! Og tak for trofasthed og kærlighed mod vort gamle fædreland”.
Forløbet op til dette for Sønderjylland og Danmark så lykkelige øjeblik var formelt begyndt, da de dansksindede nordslesvigeres repræsentant i den tyske rigsdag, H. P. Hanssen, den 4.oktober 1918 blev klar over, at den tyske hærledelse havde erkendt nederlaget i 1. Verdenskrig, og at en ny regering ville blive dannet for at søge fred på grundlag af ”De 14 punkter”, som USA´s præsident Wilson havde foreslået som grundlag for en fredsslutning.

Et af de 14 punkter omhandlede mindretallenes ret til selv at afgøre deres nationale fremtid. For at sikre sig, at den danske regering straks blev klar over situationen og dens muligheder, sendte han dagen efter det berømte brevkort til sin bekendt i København, professor Aage Friis, der havde gode kontakter til regeringen. Brevkortet havde følgende tekst:” Det omtalte værk er nu at få, da antikvarboghandleren rømmer sit lager. Sig til bibliotekets bestyrelse, at der må handles hurtigt, ellers forspildes chancen, som ikke vender tilbage. P. H. Nør.”Efter at H. P. Hanssen på et møde i Flensborg havde fået den nødvendige hjemlige støtte, kunne han i en stor tale i Rigsdagen i Berlin d. 23. oktober proklamere sønderjydernes krav om genforening med Danmark.

Da ”Bibliotekets bestyrelse”, regeringen i København, blev klar over situationen og dens muligheder, gik man i gang med et langt og vanskeligt forhandlingsforløb internt i regeringen og med Rigsdagens øvrige partier for at få en enig stillingtagen. Danmark som neutral stat i den store krig måtte træde varsomt, og man var sig bevidst, sådan som udenrigsminister Scavenius udtrykte det: ”Selv efter en tabt krig vil et stort Tyskland stadig ligge, hvor det ligger, og Danmark som et lille land stadig ligge, hvor det ligger”, underforstået, en eventuel genforening med Sønderjylland måtte så vidt muligt ske på en sådan måde, at det ikke i fremtiden skulle blive en kilde til stridighed med den store nabo. Uden at komme ind på det videre forløb op til genforeningen må man sige, at dette lykkedes. Hitlers Tyskland rejste ikke på noget tidspunkt krav om Sønderjyllands tilbagelevering i modsætning til mange andre områder, som Tyskland havde mistet efter nederlaget i 1. verdenskrig. N P Wiborg


Stenen blev fundet på gårdejer P. G .Tofts mark i Rangstrup.

Haderslev Amt lod stenen rejse på det sted hvor talerstolen, hvorfra P.J Refshauge (1869-1942) bød kongen velkommen d. 10.juli 1920

Stenen blev afsløret af stiftamtsmand og kammerherre V.Haarløv pinse morgen d.06-06-1921


Høj:2,2m

Bred: 1,25m


På vej mod Christiansfeld møder man Genforeningsstenen, hvor der altid flages på mærkedage.