Kongens Mose

Kongens Mose. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Kongens Mose er en af Danmarks største og mest enestående højmoser. Mosen er nu fredet.

Kongens Mose er i dag en af Danmarks største og mest enestående højmoser. Mosen er nu fuldstændig fredet og al tidligere landbrugsdrift og afvanding er standset. Kongens Mose stammer tilbage fra sidste istid. Smeltevandet fra isen samlede sig da i en sø, der siden blev til en mose. Igennem tiden har mosen hævet sig og har udviklet sig til en højmose.

I stenalderen levede der mennesker ved højmosen. I 1957 opdagede arkæologerne de første spor efter stenaldermenneskenes bopladser, og i årene efter fulgte omfattende udgravninger. Man har siden lokaliseret 23 små bopladser, og udgravet fem bopladser tæt ved søen i mosen. Disse bopladser var anlagt på små holme ved søen, og fundet af flinteredskaber vidner om, at stenalderfolkene drev fiskeri og jagt i mosen. Senere ændrede klimaet sig i mere fugtig retning. Det fik mosen til at vokse til i krat og træer, og menneskene forlod mosen.

Mosen lå gennem århundreder stille hen som et ufremkommeligt naturområde. Den eneste aktivitet var studedriften på Teltkrovej øst for mosen. Kongens Mose hørte ligesom Draved Skov oprindelig til Løgum Kloster, og efter 1548 til kongen. Sidst i 1700-tallet udpagtede kongen mosen til tørvegravning. I 1900-tallet blev tørvegravningen industrialiseret med gravemaskiner, og der blev lagt tipvognsspor ud i mosen. I 1955 indledte Pindstrup Mosebrug en omfattende afvanding og kultivering af store dele af Kongens Mose. De voldsomme indgreb vakte kritik, som senere førte til en fredning af hele mosen. Fra 2003 ophørte endvidere al landbrugsdrift i mosens udkant.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Frede Gotthardsen: Løgumkloster Kommune i gamle postkort, Løgumkloster 1997
Frede Gotthardsen: Kulturminder fra Draved Skov og Kongens Mose, Sønderjysk Månedsskrift 4-2000, Aabenraa 2000.