Kong Volkers Høj
Kong Volkers Høj ligger ud til Helnæs Bugten
Intro
Kong Volkers Høj ligger ud til Helnæsbugten og stammer fra slutningen af 900-tallet. Kong Volker skulle ifølge sagent være blevet gravsat siddende på en guldhest.
Kong Volkers flåde
"Sagnet kalder dem vikinger og det var de vel også. Tre snese i tal kom de i fire langskibe, fortælles det. På deres hjemfærd fra et togt var de nået frem til den sydlige del af Lillebælt, og i bunden af strædet mellem øen Ilm og Bønnelandet på Horne Land sejlede de bådene ind til et lille næs ved siden af Byllenbækkens udmunding i Helnæsbugten.
Med sig bragte de, frouden alle ders røvede kostbarheder fra togtet, også liget af deres høvring "Kong Volker". Ham havde mistet livet undervejs og trængte nu i høj grad til at blive stedt til hvile i jordens skød.
Her på kysten, umiddelbart ved Byllebækkens udmunding, begravede de så Kong Volker, og sagnet fortæller at han blev gravsat siddende på en guldhest, omgivet af mange kostbarheder."
Kilde: Svanningekrøniken: Bent H. Skaef, 1996
Note: Byllebækken kaldes i dag for Møllebækken
Volkers Høj ved Millinge
Kong Volkers Snekke stod til Havs fra Sydfyns skønne Kyst
og satte Kursen imod fjerne Strande
Hans Længsel stod til Gods og Guld og Kampens vilde Lyst
i Sydens solbelyste Lande.
Hver Vaar han førte sine Mænd paa nye Togter ud
til nye Eventyr og nye Sejre;
de fulgte hvert et Vink fra ham, de lystred´ blindt hans Bud,
og Blodig Triumfer tit de fejre.
Han vandt sig nok af Gods og Guld, hvor han med Vold for frem,
for ham maa mangen en i Døden blegne;
men naar et Vikingtogt var endt, saa vendte stolt han hjem
med sine Mænd til Sydfyns skønne Egne.
Saaledes gik det mange Aar, og aldrig slog det fejl:
Naar Vaaren kom med Varmen i sit Følge,
da stod Kong Volkers Snekke ud igen for fulde Sejl
og lod sig bære bort af Havets Bølge.
Dog Nornen mærker sine Mænd, og Volkers Time slog.
Han faldt i blodig Kamp i fjerne Lande;
men med den døde Høvdings Lig hans tapre Skare drog
tilbage til hans Hjemlands kære Strande.
Her kasted´ de saa stor en Grav, op paa en Hest af Guld
den døde Viking de i Højen satte.
End sidder han i al sin Pragt bag Højens sorte Muld,
som hvælver sig om ham og om hans Skatte.
Ved Millinge, nær Horne Bugt, man ser Kong Volkers Grav.
Den værner om saa stolt et Oldtidsminde
om danske Mænd med Vovemod, som stævned´ over Hav
for Ære og Berømmelse at vinde.
De gamle Kæmpehøj skal staa, saa længe Verden staar;
og Fred Kong Volker skal i Graven have;
thi Sot og Død det gamle Sagn hver Fredsforstyrrer spaar,
som vover paa i Højens Muld at grave.
Kilde: Sydfynske Sagn. Digte af Johannes A. Nielsen. Faaborg 1948.