Kong Svends høj
Kong Svends Høj 1. Kong Svends Høj
Kong Svends Høj 2. Kong Svends Høj
Kong Svends Høj 3. Kong Svends Høj
Kong Svends Høj. Kong Svends Høj
Kong Svends Høj 4. Gravkammeret i Kong Svends Høj
Kong Svends Høj 5. Gravkammeret i Kong Svends Høj.
Kong Svends Høj 6. Tørmur mellem to bæresten i gravkammeret.
Intro
Den 11 meter lange jættestue Kong Svends Høj på Lolland er indesluttet i en stor rektangulær høj og omgivet af store randsten. Den største randsten er fire meter høj. Jættestuen blev bygget omkring 3200 f. Kr. af håndværkere, som var i stand til at kløve de store bæresten til kammeret...
Den 11 meter lange jættestue Kong Svends Høj på Lolland er indesluttet i en stor rektangulær høj og omgivet af store randsten. Den største randsten er fire meter høj. Jættestuen blev bygget omkring 3200 f. Kr. af håndværkere, som var i stand til at kløve de store bæresten til kammeret. Kløvede sten kaldes for tvillingesten. I Kong Svends Høj ses mindst ti tilfælde sådanne tvillingsten sat overfor eller ved siden af hinanden i kammerets konstruktion. Først i 1942 fandt man indgangen til jættestuen. Denne var mod sædvane anbragt i højens vestlige side og ikke som normalt mod øst.
''En statsminister som arkæolog''
Statsminister, grev Chr. D. Fr. Reventlow (1748-1827), der bl.a. var initiativtager til stavnsbåndets ophævelse, havde i sommeren 1780 besøg af den 19-årige teologistuderende Frederik Münter. Den unge Frederik var meget oldtidsinteresseret og foretog sammen med greven en udgravning i jættestuen. Det er en af de tidligste dokumenterede undersøgelser af gravhøje, vi har kendskab til i Danmark. Münter skulle senere blive drivkraft til oprettelsen af Oldsagskommissionen i 1807 og den senere oprettelse af Nationalmuseet. I 1941, 1973 og 1991 er der foretaget yderligere undersøgelser og restaureringsarbejder på jættestuen, og der dukkede nye oplysninger op om jættestuen og dens konstruktion. En stenrække under højen viste et opmålingssystem, som blev brugt til at opføre jættestuen.