Kollision, Havørnen


Fanøfærgen NORDBY

Intro

Havørnen kollideret med M/F Nordby 28. juni 1939 ved Esbjerg Havn

Kl. ca. 18 afgik H. fra Fiskerihavnen. Kort efter bemærkede Føreren, at der var noget i Vejen med Motoren, hvorfor han overlod Roret til sin 14-aarige Søn. Da Motoren ikke fungerede helt tilfredsstillende, blev det besluttet at tage ind til Trafikhavnen og Englandskajen. Da Sandodsbøjen var passeret, ændrede Rorsmanden Kursen Bb. over mod Trafikhavnen. M/F "Nordby" af Nordby var da i Sigte i en Afstand af ca.1000 m. Umiddelbart efter kom Føreren op fra Motoren og overtog Roret og ændrede Kursen mod Englandskajen. Kort efter tørnede N. med Stævnen mod H.s Stb.s Side, hvorved H. blev presset under Vandet og sank. 2 i Kahytten værende Personer, Førerens Hustru og 8-aarige Datter, gik ned med Baaden, medens Føreren og Drengen kom op til Overfladen, hvor det lykkedes Drengen at faa Tag i Baadens Mast, hvorfra han blev bjærget af en Baad fra M/F "Fanø", der var kommet til Stede, medens Føreren i bevidstløs Tilstand blev bjærget af Baaden fra N. Af den af N.s Besætning afgivne Forklaring fremgaar følgende: N. styredes for langsom Fart mod Sandodsbøjen; H. saas i nogen Afstand med Kurs mod N., hvorfor N. drejedes lidt Stb. over. Da Afstanden mellem Skibene var ca. 25 m, syntes H. at dreje mod N. Roret blev lagt haardt Stb., hvilket blev tilkendegivet ved 1 kort Tone med Fløjten. Da H. syntes at bibeholde sin Kurs og der syntes Fare for en Kollision, blev Motoren kastet Fuld Kraft Bak. Da en Kollision nu syntes uundgaaelig, stoppedes Motoren, men umiddelbart efter skete Kollisionen som ovenfor anført. Da H.s Fører var reddet om Bord i N., sattes Kursen mod Esbjerg samtidig med, at der var blevet foretaget Oplivningsforsøg; disse viste sig imidlertid forgæves, idet den paagældende afgik ved Døden.

Årsag: Ministeriet maa antage, at Kollisionen skyldes, at man i H. ikke har forstaaet N.s Manøvresignal.

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1939


Havørnen var et dansk motorskib med hjemsted i Esbjerg. Skibets fører var: Harald Hansen.
Skibet havde 1 fører og 3 passagerer. Skibet var undervejs til Fanø.

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1939


Skibets fører, hustru og datter omkom. Deres navne er: Arbejdsmand Harald Hansen (Esbjerg), Margrethe Dorthea Hansen (Esbjerg), Bonny Hansen (Esbjerg).

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1939


Link til:

Søulykker i Esbjerg-området
Esbjerg Byhistoriske Arkivs bearbejdming af oplysninger fra Dansk Søulykke-Statistik 1893-1990 med relation til Esbjerg-området.


Dansk Søulykke-Statistik
Digitalisering af Dansk Søulykke-Statistik 1893-1996. Register over forlis og andre ulykker til søs med oplysninger om hændelsesforløb, omkomne m.m.