Koldinghus
Koldinghus set fra luften. Til højre i billedet ligger Staldgården, som var en forborg til Koldinghus og blev senere benyttet som kongelig stald.
Slotsruinen Koldinghus
Sydfløjen på Koldinghus, mens den endnu ikke var restaureret.
Portnerboligen foran Koldinghus, portneren skulle vogte over Koldinghus, og forhindre at folk blandt andet tog sten fra ruinen. Foran boligen og Koldinghus ses soldater og hestevogne i forbindelse med krigen 1864.
Intro
Koldinghus blev oprindelig anlagt af Hertug Abel som værn mod danskerne. I 1268 blev Koldinghus af Kong Erik Glipping genopført som en grænsefæstning for kongeriget, efter at hertug Abels søn Valdemar var blevet forlenet med Hertugdømmet Slesvig.
Koldinghus er som nævnt grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Ifølge sagnet hed Koldinghus oprindeligt Ørneborg og kan forklare hvorfor Koldinghus på Kolding Bys segl er afbilledet som en ørn. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.
Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning, og slottet blev residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.
Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre, og omkring 1720 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, men efter 1660 var kongelige besøg sjældne. 29. marts 1808 udbrød den brand, der lagde Koldinghus i ruiner. Spanske soldater, sendt herop af landets allierede, kejser Napoleon, fyrede så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, og i de næste 100 år henlå slottet som malerisk ruin.
Omkring 1890 stiftedes Museet på Koldinghus, og restaureringen, der afsluttedes med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus, begyndte. Den sidste del af restaureringen har ikke haft til formål at genskabe et kongeligt residensslot, men at bevare ruinen for eftertiden. Vældige teglstenstage er rejst over alle fløje, og syd- og østfløjen er restaureret med en moderne søjlekonstruktion, der skaber et enestående samspil mellem ruinen og den moderne arkitektur.
Museet på Koldinghus rummer rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger er lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viser permanent Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage. I den nyrestaurerede sydfløj vises skiftende udstillinger af internationalt format.
[http://www.koldinghus.dk" target="_blank Museet på Koldinghus]