Kolding Rådhus
Akseltorv med rådhuset pyntet med flag og guirlander i anledning af Kong Christian IX og dronning Louises guldbryllup den 26. maj 1892.
Østrigske soldater foran Kolding Rådhus på Akseltorv under krigen i 1864.
Østrigske soldater foran Kolding Rådhus, der klargøres vogne til overgangen til Fyn, 1864.
Kolding Rådhus i dag, 2014.
Tårnet på Kolding Rådhus.
Gården ved Kolding Rådhus.
Intro
Siden 1500-tallet har der på Akseltorvets vestside ligget et rådhus. Dette rådhus blev i 1839-1840 erstattet af et nyt i klassicistisk stil efter Domhuset i København som forbillede.
I 1582 skænkede Frederik II Kolding by et nyt rådhus. Det var hovedbygningen til Viuf Hovedgård, som han havde købt for at kunne indlemme det i sit jagtterræn, der blev taget ned og flyttet til byen.
Allerede i 1874-75 erstattedes rådhuset fra 1840 af et større og mere moderne rådhus tegnet af kongelig bygningsinspektør L.A. Winstrup. Winstrups rådhus blev moderniseret og forhøjet i 1924 af arkitekt Ernst Petersen, og det er hans rådhus, der fortsat står. Tegninger af de fire tidligere rådhuse kan ses i rådhusets forhal.
Ud mod Torvegade står skulpturen Bacchusbarn med druer, udført af Anne-Marie Carl Nielsen i 1898 og opstillet 1933. Anne Marie Carl Nielsen var født i Sdr. Stenderup syd for Kolding.
Opført i en blandet venetiansk renæssance og romansk rundbuestil.
Om- og tilbygget radikalt i 1924 ved arkitekt Ernst Petersen.
Ved ombygningen ændrede han rådhuset efter nyklassicismens renere udtryk. Den arkadelignende indgang blev bevaret, tilføjet blev trekantgavlen på det fremskudte midterparti og det kobberbeklædte tårn med balustrade og ur.
Tårnet, indgangspartiet og den grønne rådhusvin tegner bygningen i dag. Den nedsænkede plads i forhold til gadeplanet er et vigtigt element i helhedsbilledet.
Bag hovedbygningen skaber bygningens form et lille frodigt opholdsrum med Anna Marie Carl-Nielsens skulptur Bacchusbarn med druer. Her er også en imposant trappe med balusterrækværk og kvadremurværk.
Det indre er i 1980’erne og 1890’erne renoveret af arkitekterne Holm & Andersen, byrådssal og mødelokaler af Tegnestuen Mejeriet.
Akseltorv har siden middelalderen været Koldings central torv og centrum for byens handel. Indtil næringsfriheden i 1854 havde købstadens borgere monopol på handel, men på de særlige torvedage havde egnens bønder ret til at sælge deres produkter på torvet. Selve navnet Akseltorv er da også afledt af vognaksel, og henviser til, at bønderne solgte deres produkter direkte fra de vogne de havde transporteret dem til byen på.
Siden 1500-tallet har Koldings rådhus ligget på Akseltorv, byens centrale plads.
Endnu i dag er der flere gange om ugen handlende, som sætter deres mobile boder med udsalg af ost, fisk, grøntsager, osv. op på torvet.