Kolding Havn
Havnearbejde på Kolding Havn, ca. 1890.
Udsigt mod havnen fra Toldbodgade. Midt i billedet ses anlægsbroen med fjordbådene.
Toldkammeret i Toldbodgade, ca. 1930.
Intro
Kolding Havn fra 1843 er en ny havn i historisk sammenhæng. Indtil slutningen af 1600-tallet kunne skibene sejle helt op til Sønderbro, men så sandede åen og inderfjorden til. Havnen blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i tiden efter 1843.
I slutningen af 1700-tallet ville staten gerne hjælpe de østjyske byer, der havde behov for havne, men der krævedes lokalt initiativ og medfinansiering. Købmand Caspar F. Müller fik sat gang i den lokale Havnekommission, og havnen stod færdig i 1843. Den blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid, hvor befolkningstallet steg, og handels- og industrivirksomheder nød godt af nærheden mellem jernbane, vejnet og havnen, der udvidedes 1898-99 med uddybning af havnebassin og sejlrende og etablering af et svajebassin. Samme år blev den første stads- og havneingeniør, cand. polyt. Stephan Løchte, ansat. I 1909 udførtes endnu en stor udvidelse, hvor sejlrende og bassin blev uddybet til 7 m.
To virksomheder havde især betydning. Den ene var Saftstationen etableret af de Danske Sukkerfabrikker i 1899, den anden var kreatureksporten og Kolding Eksportmarked drevet frem af kreaturekspeditør Jens Holm, der i 1919 solgte hele sin virksomhed til Kolding Havn. Da trafikken til og fra havnen over jernbanesporene blev for besværlig, skabte Løchtes efterfølger, stads- og havneingeniør C.A. Lassen, en blivende løsning på problemet ved at flytte den yderste del af åen mod syd og lave en skinnefri forbindelse mellem byen og havnen: Buen, som stod færdig i 1921.
Under krigen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding Nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2, og 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et tysk militærlager bestående af bl.a. mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.
Efter krigen opmagasineredes efterladt tysk materiel fra et stort område i hallerne. Dette materiel sørgede Parkkommandoen for blev solgt videre. Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.
Også efter krigen planlagde og gennemførte stads- og havneingeniør C.A. Lassen udvidelser af havnen, men ambitionerne om en storhavn måtte nedtones. Der blev dog i 1950'erne og 1960'erne forlænget og renoveret kajanlæg.
I 1970 blev Hans Wahlgreen ansat som Teknisk Direktør og samtidig som direktør for havnen med M. H. Gubi som havneingeniør. Hans Wahlgreen forestod de første udviklingsplaner midt i 1970'erne.
I 1976 skrev havnens befragtere anført af speditør Bjarne Nielsen, skibsmæglerne S. E. Hansson og Niels Chr. Hansen, at der var behov for arealudvidelse, da firmaernes nuværende aktiviteter var begrænset, og det blev præciseret, at man påregnede, at stigningen i godsomsætningen ville fortsætte. Kolding Havn udarbejdede derefter et forslag til udvidelse af kajanlægget på sydsiden, som samtidig betød en større arealudvidelse. Den udarbejdede økonomiske redegørelse som byggede på mæglernes prognoser om udvikling i godsomsætningen kunne finansiere udvidelsen.
På et møde i Ministeriet for Offentlige Arbejder blev redegørelsen forelagt, og Kolding Havn fik som eneste havn i Danmark lov til at udvide havnen. Andre havne måtte vente på en landsplanredegørelse, der først forelå halvandet år senere. Denne tilladelse var afgørende for havnens fremtid, og udover investeringen i bolværker og landarealer blev der i det kommende årti investeret i nyt materiel.
Med Havneplan 1989 iværksattes arbejdet med en ny strategisk plan for havnens udvikling. Der blev sat fokus på markedet og at sikre de nødvendige fysiske og organisatoriske rammer for forretningsbaseret havnedrift.
Kommunen havde interesse i bedre trafikforhold. Andelssvineslagteriet, Cold Stores og Gasværket lukkede deres produktion på havneområdet, ligesom Kolding Eksportmarked og kvægeksportfirmaerne søgte nye veje. Eksporten af kreaturer via havnen var ophørt.
Mageskiftet med bl.a. Danish Crown betød, at havnen overtog arealer direkte ved kaj. Andelssvineslagteriet, som var blevet etableret i 1911, blev lukket, og Danish Crown overtog Kreaturslagteriets areal og bygninger nord for Jens Holms Vej. Samtidig blev der mageskiftet arealer mellem DSB, Kolding Kommune og Kolding Havn. DSB lukkede i den forbindelse Container- og Vekselladterminalen, som flyttede til Taulov. Overtagelse af arealer tæt ved kajen førte til uddybning på nordkajen til 7 m og et nyt bolværk på en strækning af 400 samt etablering af en ro-ro rampe.
I 2009 fik Kolding Havn godkendt en lokalplan som sikrer arealernes anvendelse til havneerhverv og fremtidige udbygningsmuligheder.