Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kokspang
Intro
Landsbyen Kokspang har bevaret sin karakter af rækkelandsby langs dalstrøget. Placeringen på højderyggen langs Hostrup Å gør den til et fint eksempel på Geestrandsbebyggelse.

Landskabet, landsbyen og gårdene
Kokspang er placeret på højderyggen på vestsiden af Hostrup bæk, der løber ud i Varde Å. Typisk for landsbyer syd for Varde Å er deres beliggenhed langs små nord-syd-gående ådale. Kokspang nævnes i 1446. Kokspang har i modsætning til Hostrup bevaret sin karakter af rækkelandsby langs dalstrøget. Selvom der er få bevaringsværdige bygninger ud over den fine skole i Bedre Byggeskik, er helheden værdifuld og sårbar også med den nedlagte butik, Brugsen, i det centrale vejkryds. Der er kommet mange nye huse, og landsbyen har på den måde fået et mere bymæssigt præg. De fleste af gårdene er meget ombyggede. Marskarealerne var delt mellem de 3 landsbyer, således at Hostrups enge lå nord for Hostrup bæk, Kravnsøs i midten mellem Hostrup og Kravnsø bække og Kokspangs mod syd. Kravnsø havde den største andel af engene. Marskengene er fortsat uinddigede og har derfor i stor udstrækning bevaret den stærke opdeling i smalle indgrøftede parceller. De gamle adgangsveje er delvist bevarede. Engene bruges stadig til græsning, eller til høslæt og grøntpilleproduktion. Litteratur Kommuneatlas Esbjerg. Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Esbjerg Kommune. Landbygninger i Esbjerg Kommune. Esbjerg Museum 1985. Landsby i Sydvestjylland, Esbjerg Museum 1981 (+ arkivmateriale) Oplæg til fredningsplan, 1985. Trap Danmark, 5. udg., Ribe Amt.

Hvad er geest?
Geesten er det tørre land, som grænser op til den lavere liggende marsk og dermed skaber en naturlig højning at bo på. Geesten er samme landskabstype som bakkeøerne, nemlig områder, der ikke blev skyllet væk af smeltevandet på dets vej mod vest fra isbræen på den jyske østkyst. Geesten når enkelte steder helt ud til Vadehavet unden mellemliggende marsk, bl.a. ved Emmerlev Klev vest for Højer, hvor Det fremskudte Dige begynder. Begrebet geest anvendes i hele det danske vadehavsområde fra Varde ådal i nord til grænsen ved Tønder i syd. Vadehavsøerne Fanø, Rømø, Sild, Amrum og Før er geest-øer og altså rester af landskabet før sidste istid.

Landsbyen


Areal


Driftssystem


Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype


Litteratur

Kokspang


Krydset i Kokspang