Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kogtved
Intro
Kogtved nævnes første gang 1462 i formen Kobetwedh. Forleddet er måske navneordet kovi, der betyder ’kammer, lidet rum eller værelse i eller ved en bygning, på fynske brugt i betydningen en liden hytte, en bod, et skur’. det kunne være brugt om fiskerhytter. Efterleddet er tved, der betegner rydning eller fældet skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Kogtved takseredes i 1684 for 44 tdr.htk. I forhold hertil er landgildehartkornet for 1664 påfaldende højt, hvilket ofte er tilfældet for kystejerlav. Byen er opstået som rydningsby ved udparcellering i Sørups kystskovbælte. I 1664 takseredes byens skove for 23 svins olden. Ved kysten er senere opstået en fiskerbolskoloni, Strandhuse, hvis enheder ofte regnes sammen med Kogtved. I 1700-tallet omtales et teglværk i Kogtved. Kogtved stjerneudskiftedes i 1811, og siden er 3 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
I 1664 ejede Sct. Jørgens Hospital 3 gårde og 4 huse i byen, medens Hvidkilde gods havde 2 gårde og 4 huse. I 1781 var Hvidkilde nået op på 10 gårde (inkl. Teglværksgården og Brydegården) og 9 huse, foruden 5 småbol i Strandhuse. Østrupgård ejede i 1787 (de sidste) 3 småbol i Strand huse. Endnu i 1844 var byen stort set samlet under Hvidkilde (baroniet Lehn), men inden 1903 var overgangen til selveje næsten afsluttet.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er vanskeligt at følge på grund af en række småbrug, der snart regnes for gårde snart for huse (i 1610 skattemandtallet er en række gårde således regnet for huse), men fra 1500-1700-tallet synes gårdtallet dog at have ligget omkring 10, hvortil kom et betydeligt antal fiskerbol.

Fra 1844 til 1903 voksede Svendborgs forstæder ind i ejerlavet og sprængte de gamle rammer. Byens gårde var i 1684 forholdsvis små, som det er typisk for kystzonen. Byen synes aldrig egaliseret.


Areal


Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1811

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.