Kogsbøl Voldsted
Intro
Kogsbøl Voldsted og den gamle adelsgård nævnes i kilderne første gang i 1393 som Cuxbyl. Den nuværende gårds ældste dele er fra 1830, men et voldsted ved gården stammer helt tilbage fra middelalderen.
Den gamle adelsgård og voldsted Kogsbøl nævnes i kilderne første gang i 1393, som Cuxbyl. Den nuværende gårds ældste dele er fra 1830, men et voldsted ved gården stammer helt tilbage fra middelalderen. I terrænet ses det gamle voldsted endnu tydeligt. Voldstedet har bestået af to firkantede holme omgivet af voldgrave. Der findes ingen spor efter byggematerialer længere, idet de er blevet anvendt til andre formål.
Adelsgården Kogsbøl tilhørte slægten Rosenkrantz i 200 år. I 1393 nævnes Peder Eriksen som ejer af Kogsbøl, og han var stamfader til den sønderjyske gren af slægten Rosenkrantz. Om hans søn Ivar Pedersen nævnes det, at han fik overladt den ødelagte Anflod kirke efter stormfloden i 1436. Omkring 1500 nævnes ejeren Gotskalk Eriksen, der var kong Christian II’s trofaste kansler. Han ledede i praksis det Stockholmske blodbad for kongen og gik derpå i landflygtighed sammen med ham. Senere gik han i tjeneste for Kejser Karl V. Den sidste ejer i Rosenkrantz-slægten Christopher Rosenkrantz blev afsløret i dokumentfalsk og henrettedes i 1610 på kong Frederik III’s ordre. Selve henrettelsen findes afbildet i et maleri i kong Ckr. IV’s kapel i Roskilde domkirke.
Hele Rosenkrantz-godset kom på tvangsauktion og blev derpå solgt videre til den kongelige statholder Gert Rantzau. Han gav godset i medgift til hans datters giftemål med den berømte militærmand Josias Rantzau, der drev det til, at blive marskal af Frankrig. Han solgte dog allerede i 1639 godset til svogeren Christian Rantzau, der solgte godset videre til kong Frederik III i 1649.
Derefter blev godset forpagtet ud og o.1670 blev voldstedet opgivet og en ny hovedgård opførtes i nærheden. I 1710 blev Kogsbøl forpagtet til Gøddert Hansen og hans søn Andreas Chr. Hansen, der i forvejen havde Søndergaarde. Denne gård menes at være opført af Erik Iversen Rosenkrantz, men blev i 1652 kongelig ejendom. I 1742 fik Hansen-familien arvefæste på begge gårdene, som derefter hørte sammen. Hovedsædet flyttedes til Søndergaarde, og hovedgården Kogsbøl begyndte at forfalde. Dette varede til den nye store firlængede Kogsbøl Ladegård blev opført i 1830.
Kogsbøl Ladegaard
Kogsbøl Ladegård blev opført i 1830 efter at Kogsbøl Voldsted var helt forfaldet. En del af byggematerialerne stammede fra den gamle borg på voldstedet. I 1841 omdannedes Kogsbøl-Søndergaarde til privat ejendom, men forblev i familiens eje. Søndergaarde fik opført nye bygninger i 1883, der blev moderniserede efter en brand i 1904. I 1955 blev 211 ha. mose solgt til jordlovsudvalget. I 1980 blev de ældre staldlænger fra 1920 delvist ødelagt i en storm, og der blev opført nyere bygninger. Nu er kun stuehuset tilbage, mens staldbygningerne er afløst har helt nye staldbygninger. I 1991 var der 120 ha. jord til gården.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
Danske gårde i tekst og billeder. Sønderjyllands Amt