Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kogsbølle
Intro
Kogsbølle er nævnt første gang 1386 i formen Koxböle. Forleddet er en form af mandsnavnet og tilnavnet Kok(k). Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 650 ha store ejerlav var i 1682 50% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 131 tdr.htk. og i 1844 tilsvarende til 133 tdr.htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, hvilket rimeligvis skyldes at ejerlavet mindskedes som følge af hovedgårdsekspansion mellem 1664 og 1682, dels at ejerlavet husede en hovedgård i senmiddelalderen. I 1664 takseredes ejerlavets skove til 55 svins olden, men omkring 1800 var skoven stort set forsvunden. Af det oprindelige ejerlav er udflytterbyen Sulkendrup udparcelleret. I kystskovbæltet udparcelleredes fiskelejet Kogstved og en række skovgårde, bl.a. Kajbjerg. Omkring 1580 udflyttedes hovedgården Kogsbøllegård (Holckenhavn) til sin nuværende placering. I forbindelse hermed nedlagdes 7 gårde i landsbyen Kogstved, der herefter bestod af ca. 20 fiskerhuse. Disse nedlagdes først i 1600-tallet. Samtidig forsvandt de 2 gårde i Kajbjerg under hovedgårdsmarkerne. Mod syd vidner marknavne på Bistrup (1682) og Gedstrup (1682) om nedlagte middelalderlandsbyer. Kogsbølle stjerneudskiftedes i 1796, og siden er 14 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Hovedgården Kogsbøllegård nævnes fra 1386, men den var langt fra eneejer i senmiddelalderen. I 1497 havde Glorup 2 gårde i Kogsbølle, og i 1537 lå der under kronlenet Nyborg 5 selvejergårde og 1 kirkegård. Omkring 1580 samledes byen under Kogsbøllegård, der samtidig udflyttedes til sin nuværende plads og skiftede navn til Ulfeldtsholm, fra 1672 baroniet Holckenhavn. I 1588 havde godset 24 egaliserede gårde og en mølle, som den daværende ejet selv havde ladet bygge, og 14 huse. Endnu i 1844 holdt Holckenhavn byen samlet, og i 1903 var over halvdelen fortsat i fæste. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 24 til 20 (ekskl. møllegården) i 1600-tallet. I 1664 hedder det netop at 4 af gårdene er afbrudte og bruges af de øvrige. Den sene overgang til selveje resulterede i en beskeden ekspansion i gårdtallet. Hustallet var allerede meget højt i 1500-1600-tallet som følge af hovedgårdens hoveribehov. I løbet af det 19. årh. vokser hustallet i normalt omfang, medens befolkningsvæksten som helhed ligger under det normale. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen egaliseredes allerede omkring 1580, og gårdene noteredes i 1664 som værende lige i udsæd og landgilde. Efter 1684 egaliseredes byen på ny. I 1802 var de 19 fæstegårde på 6-3-3-1 tdr.htk. Ved Kogsbøllegård ses rester af et voldsted. På Kogsbølle mark var kildemarked ved Skt. Madses kilde.

Areal
650 ha. heraf opdyrket 1688: 50%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning