Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Koelbjerg
Intro
Koelbjerg er nævnt første gang 1493 i formen Kolbiergh. Forleddet kommer af kolli, der betyder afrundet bakke. Efterleddet er ’-bjerg’, som betyder naturlig forhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 320 ha store ejerlav var i 1682 44% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af ejerlavets skovbygdeplacering. Endnu i 1664 takseredes byens skove for 81 svins olden, men skovene var stort set forsvundne o. 1800. Byen havde i 1682 treårig rotation i 5 el. flere vange. Hartkornet takseredes til 41 tdr. i 1684 og tilsvarende til 44 tdr. i 1844.

Koelbjerg synes om de øvrige landsbyer i Vissenbjerg sogn at være opstået ved en sprængning og udparcellering i stjerneudskiftningsform af en stor centralby omkring kirken (E. Porsmose. Den regulerede Landsby. 1981 s. 181 f). Formentlig er dette sket i ældre middelalder. I løbet af 1700-tallet opstod en skovhuskoloni Hesbjerg i ejerlavet med i alt 4 huse i 1774. Koelbjerg blokudskiftedes i 1785.

Godsejere og selvejere
Koelbjerg rummede i senmiddelalderen 3 kron-selvejergårde, hvortil kom 3 kronfæstegårde. Kronen (Odensegård len) synes i 1500-tallet med disse 6 gårde at have været enebesidder i byen, og denne situation holdt sig i 1664. Senere indgik Koelbjerg, ligesom størsteparten af Vissenbjerg sogn, i kronens ryttergods og forsynedes som følge heraf med en rytterskole. Ved den store krongodsauktion i 1764 overgik byens gårde til selveje. Et stort antal huse forblev dog fæstehuse under de nye selvejergårde. I 1806 rummede ejerlavet 11 selvejergårde (hvoraf de 4 udflyttede og enlige), 17 fæstehuse og 16 selvejerhuse.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde varierer noget fra 1500-tallet og frem til 1774 formentlig først og fremmest som følge af eksistensen af små skovbol på grænsen mellem gård- og hus-klassen. Rimeligvis er gårdtallet dog svagt stigende i perioden, ligesom det stiger yderligere fra 1774 til 1806. Som følge af den tidlige overgang til selveje er hustallet allerede særdeles højt i 1774 og stiger endnu i kraftig tempo frem til 1806. Til gengæld udebliver den normale ekspansion i det 19. årh. stort set. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen fremstår i 1664 som egaliseret.


Areal
320 ha heraf opdyrket 1682: 44%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype
blokudskiftning uregelmæssige blokke.


Rytterskolen i Koelbjerg, ca 1915. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.