Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Knudsbølle
Intro
Knudsbølle er nævnt første gang 1454 i formen Knutzbyl. Forleddet er en form af mandsnavnet Knut. Efterleddet er ’-bølle’, som betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 232 ha store ejerlav var i 1688 55% opdyrket. Byen havde dog integreret dyrkningsfællesskab med Bjernemark og moderbyen Bregninge, hvorfor ejerlavsskellene først fastlagdes ved udskiftningen. Opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 til 49 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 50 tdr. htk. Byens skove takseredes i 1664 kun til 2 svins olden, men det er dog muligt, at de er takseret under et med Bjernemark (400 svins olden). I 1664 hedder det, at gårdene giver 15 mk i landgilde af Diver marken, der imidlertid var hovedgårdstakst. Mod vest i ejerlavet er anlagt Bukkehave Mølle, der omtales fra 1600-tallet. Stougård lidt nord for Knudsbølle var omkring 1550 en lille væbnergård med bl.a. 2 gårde i Vindeby. Den opkøbtes på dette tidspunkt af Egeskovgård og kom senere under Valdemarslot. Knudsbølle stjerneudskiftedes i 1787, og siden er 3 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Under bispelenet Kærstrup (senere Valdemarslot) hørte i senmiddelalderen 5 fæstegårde i Knudsbølle. Ved reformationen overgik godset til kronen, der i 1573 afhændede Kærstrup med bl.a. 5 gårde og 1 jord i Knudsbølle til adelsbesiddelse. Endnu i 1610 lå der 2 skattepligtige gårde i byen og disse har følgelig ikke tilhørt den indensogns hovedgård. Blandt disse har den tidligere hovedgård Stougård (1664: 17 tdr. htk.) været, men inden længe samledes byen under godset. Efter en kortvarig godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot. Den bestod i 1767 af 7 egaliserede gård a 6-1-2-21/2 tdr. htk. 5 huse og Bukkehave Møllehus. Endnu i 1903 lå byen samlet under Valdemarslot. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra 1572 til 1844 7-8 og steg herefter til 10. På grund af den manglende overgang til selveje steg hus- og befolkningstallet kun moderat i det 19. årh. Gårdene var i 1684 forholdsvis store, og byen er muligvis egaliseret første gang mellem 1664 og 1684 og i givet fald anden gang inden 1767.

Areal
239 ha heraf opdyrket 1688: 55%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.