Klostermølle

Klostermølles tørrelade. Den 90 m lange og 8 m høje tørrelade, hvor træmassen til papirfremstilling blev tørret.

Turbinehuset. Turbinehuset til Klostermølle

Intro

Hvor Gudenåen løber ud i Mossø anlagde Benediktinermunke sandsynligvis Klostermølle samtidig med Voer Kloster omkring 1100-tallet. Munkene byggede en 1,3 kilometer lang dæmning, der leder vandet ind i en kanal med et passende fald til at drive et underfaldshjul. Efter reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt, og i 1561 blev det revet ned. Kornmøllen eksisterede fortsat, men blev ombygget flere gange. I 1839 havde møllen fire kværne og stamper til valkning af vadmel og klæde. Mølleværket blev trukket af to underfaldshjul. I 1872 blev møllen udvidet med træsliberi og kaldt "Træmassefabrikken Klostermølle". ''Fra munkemølle over industrimølle til naturcenter'' I 1872 blev kornmøllen udvidet til at kunne slibe træ til papirmasse, og der blev installeret to turbiner. I perioden 1933-1974 blev der også produceret pap. Papirmøllen brændte i 1974 og blev ikke retableret. Den markante 90 meter lange tørre-lade er dog bevaret. I 1975 blev ejendommen solgt til Miljøministeriet, som indrettede den til naturcenter/naturskole. Siden reformationen har Klostermølle således været samlingspunkt for mange mennesker. Først for bønder, der kom her og udvekslede bysladder, mens de ventede på at få deres korn malet. Så blev det en større industriarbejdsplads, og i dag er det turister, der flokkes her. Møllebygningerne bruges til museumsudstillinger, og mellem bygningerne kan man blandt andet finde en spændende flora af lægeurter, der vidner om munkenes aktiviteter for mere end 500 år siden.