Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Klavsebølle
Intro
Klavsebølle er nævnt første gang 1442 i formen Kalxebøle. Forleddet er en form af mandsnavnet Klakk. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Opdyrkningsprocenten var i 1688 32%. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 64 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 61 tdr. htk. Klavsebølle er som udflytterby udparcelleret af kirkebyen Tullebølles ejerlav. I Klavsebølle ejerlav ligger enestegården Ærteløkke, der i 1426 var væbnergård, men i 1560 blev mageskiftet til Maribo Kloster. Marknavne på Tulstrup (1682) vidner om en nedlagt middelalderbebyggelse ved Lystbjerggård. Ved stranden fandtes et voldsted Holmslot. Klavsebølle blokudskiftedes i 1806, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1472 havde Fårevejle 3 gårde i byen, medens Ernegård Frillesdatter på samme tid havde en enkelt gård. Under Tranekær len hørte i 1510 mindst 2 fæstegårde. I 1664 var byen stort set delt mellem kronen og Fårevejle, der havde 6 gårde. Med afhændelsen af Tranekær i 1672 medfulgte 5 gårde og 2 huse i Klavsebølle. I 1766 havde Tranekær (herunder mejerigården Blegholm) 7 egaliserede gårde a 6-2-0-0 tdr. htk., 1 bol på 1 td. htk. og 12 huse uden jord, medens Fårevejle på samme tid havde 5 gårde og 3 huse. Endnu i 1844 var hele byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje halvt fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1610 til 1844 på 12-13, og steg herefter til 15 i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet var allerede højt i 1700-tallet, som følge af nabohovedgården (Blegholm) hoveribehov, og bebyggelsen stagnerede i det 19. årh. Gårdene var i 1688 lidt under normalstørrelse. Halvdelen af byens gårde egaliseredes inden 1766, og i forbindelse med udskiftningen er der formentlig sket en egalisering af de resterende, således at byen som helhed fremstår egaliseret i 1844.

Areal
44 ha deraf opdyrket i 1688: 32%. Arealangivelsen og/eller td. dyrket land i 1688 omfatter muligvis ikke helt det samme areal eller også er der tale om en evt. fejl i materialet, da angivelsen her ikke virker sandsynlig.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1806

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke - eng- og skovområder midt i ejerlavet delt i mange lodder.