Kjærstrup herregård
Kjærstrup, foto Finn Brasen
Kjærstrup set fra syd, foto Finn Brasen
Den japanske have ved Kjærstrup, foto Finn Brasen
Intro
I Kjæstrups kælder og mure gemmer sig spor af hovedbygningens forgængere helt tilbage fra 1500-tallet.
Gården skriver sig endnu længere tilbage. Fra den første kilde i 1286 er det muligt at følge den gamle gårds historie.
Kjærstrup
Kærstrupvej 17
4960 Holeby
Hovedbygning (1765, kældrene ældre, ombygget 1836, tårnet 1868)
Fredert i 1918
BBR-nummer: 360-872-1
Ejerrække
Omkring 1286 i familien Mules eje
1368-90 Anders Mule (-1390) til Kjærstrup
Gift med Christine Ulfeldt (-)
Ved arv til søn og slægtning:
1390-ca. 1430 Axel Mule (-ca. 1430) til Fuglsang og Kjærstrup i fælleseje med
Axel Gøye (-før 1411) til Krenkerup, Ellehavegård og Kjærstrup
Gift første gang med Inger/Karen Kabel (-) til Højbygård
Gift anden gang med Øllegård Krumpen
Gift tredje gang med Mette Grubendal
Gift fjerde gang med Karen Ibsøe (Thott)
Ved arv til Axel Gøyes nevøer:
ca. 1430-Mogens Gøye til Kjærstrup i fælleseje med
Anders Staverskov Gøye (-) til Kjærstrup
Ved salg til den ene:
ca. 1430 – Anders Staverskov Gøye (-) eneejer til Kjærstrup
Gift første gang med Dorte Markmand (-) fra Bellinge
Gift anden gang med en Serlin/Sandberg
Ved arv til sønnerne:
Bo Due Gøye (-) til Kjærstrup i fælleseje med
Anders Staverskov Gøye (-ca. 1498) til Kjærstrup
Gift første gang med Ingeborg Bille (-efter 1474)
Gift anden gang med Margrethe Rønnow (-efter 1507)
Ved arv til Anders Staverskov Gøyes søn:
ca. 1498-før 1550 Knud Gøye (-før 1550) til Kjelstrup, Galmindrup og Kjærstrup
Gift med Lene Hak (-) til Utterslevgaard
Ved arv til søn:
Før 1550-59 Anders Gøye (-1559) til Kjelstrup, Galmindrup og Kjærstrup
Gift 1536 med Karen Walkendorff (-1567) fra Højbygård
Ved arv til søn:
1559-1617 Henning Gøye (1538-1617) til Kjelstrup og Kjærstrup
Gift 1567 med Anne Skram (-1593)
Ved arv til svigerinde:
1617- omkring 1618 Karen Skram (1544-1625) til Bramstrup, Egeskov, Nybøllegård og Kjærstrup Gift 1571 med Laurids Brockenhuus (1552-1604) til Bramstrup, Egeskov og Nybøllegård
Ved arv til svigersøn:
Omkring 1618-1622 Hans Pogwisch (omkring 1580-1630) til Kjærstrup
Gift første gang 1606 med Karen Brockenhuus (-1618) til Damsbo og Kjærstrup
Gift anden gang 1619 med Lisbeth Rosenkrantz (-efter 1657) til Hasmark
Ved overdragelse grundet gæld til broder:
1622-ca. 1635 Otto Pogwisch (1582-1642) til Farve, Grünhaus, Aas og Kjærstrup
Gift 1604 med Anna Blome (1592-1642) til Grünhaus
Ved salg til:
Ca. 1635-42 Palle Rosenkrantz (1587-1642) til Krenkerup, Nørregård, Rosenlund, Lungholm, Sædinge, Høgested, Tunbyholm og Kjærstrup
Gift første gang 1616 med Helvig Rantzau (1600-18) til Fævejle
Gift anden gang 1622 med Elisabeth Rosensparre (1592-1627) til Skarholt
Gift tredje gang 1629 med Lisbet Lunge (Dyre) (1610-59)
Ved arv til datter:
1642-52 Birgitte Rosenkrantz (1633-77) til Krenkerup, Rosenlund, Nørregård og Kjærstrup
Ved giftemål til:
1652-65 Christen Skeel (1623-88) til Gammel Estrup, Sostrup, Ulstrup, Skærvad, Ørbækgård, Kellinghøj, Lønsgård, Nørregård, Eskær, Ravnholt, Tølløse, Søgård, Ullerslevgård og Kjærstrup
Gift med 1652 Birgitte Rosenkrantz (1633-77) Krenkerup, Nørregård og Kjærstrup
Ved salg til:
1665-80 Margrethe Friis (-) til Ørridsslevgård, Tølløse og Kjærstrup
Ved salg til:
1680-1700 Joachim von Schack (1628-1700) til Sneumgård, Bramsløkke og Kjærstrup
Gift første gang 1657 med Anna Dorothea von Schack (1640-69)
Gift anden gang 1670 med Dorothea Sophie Seefeld (1650-82) fra Dalsgård
Gift tredje gang 1696 med Elisabeth Rosenkrantz (1657-1721) til Møllerup og Rosenholm
Ved arv til søn:
1700-19 Otto von Schack (1671-1719) til Bramsløkke og Kjærstrup
Gift 1709 med Lisbeth Birgitte Rantzau (1690-1760) fra Bratskov
Ved arv til enke:
1719-20 Lisbeth Birgitte Rantzau (1690-1760) til Kjærstrup
Ved salg til:
1720-28 Kronen
Ved salg til:
1728 Emerentia von Levetzau (1669-1746) til Aalholm, Bremersvold, Bramsløkke, Egholm og Kjærstrup, oprettede grevskabet Christiansholm for sønnesønnen 1734
Gift 1692 med Johan Otto von Raben (1646-1719) til Vinderslevgård
Ved overdragelse til svigersøn:
1728-31 Niels Rosenkrantz von Schack (1680-1731) til Snerumgård, Bramsløkke og Kjærstrup
Gift første gang 1714 med Sophie Hedvig von Raben (1694-1726) fra Aalholm
Gift anden gang 1727 med Benedicte Gertrud von Ingenhaven (1705-28)
Ved arv til første hustrus familie:
1731-73 Christian Frederik von Raben (1693-1773) til Bremersvold, Løvegård og Kjærstrup
Gift 1724 med Berte von Plessen (1707-86) fra Fusssingø
1773-1819 Sigfred Victor Raben-Leventzau (1741-1819) til stamhuset Restrup, Bremersvold og Kjærstrup
Gift 1791 med Antoinette Elisabeth komtesse Holstein (1773-1833) fra Ledreborg
Ved arv til broder:
1819-20 Frederik Sophus Raben (1745-1820) til Beldringe, Lekkende, stamhuset Restrup, Stenalt og Kjærstrup
Gift 1779 med Sophie Magdalene von Qualen (1759-1844)
Ved arv til søn:
1820-28 Sophus Frederik Raben Huitfeldt Leventzau (1784-1828) til subsitutionen for stamhuset Restrup, Bremersvold og Kjærstrup
Gift 1807 med Charlotte Emerentze baronesse Rosenkrantz-Huitfeldt (1791-1843) til det Huitfeldtske Fideikommi
Ved arv til enken:
1828-43 Charlotte Emerentze baronesse Rosenkrantz-Huitfeldt (1791-1843) til Bremersvold og Kjærstup
Ved arv til brodersøn:
1843-50 Gottlob Emilius George Friderich baron Rosenkrantz (1803-84) til Sophiendal, Liselund, Vorregård, det Rosenlundske fideikommi og Kjærstrup
Gift 1843 med Elisabeth Louise baronesse Rosenkrantz (1821-1911)
Ved højesteretsdom fradømt og overdraget til Sophus Frederik Raben Huitfeldt Leventzaus familie:
1850-52 Carl Wilhelm Raben-Leventzau (1789-1870) til Bremersvold, Beldringe, subsitutionen for stamhuset Restrup og Kjærstrup
Gift 1830 med Julia Adelaide Harrit Bornemann (1808-88)
og Josia greve Raben-Leventzau (1796-1889) til grevskabet Christiansholm, subsitutionen for stamhuset Restrup, Lekkende og Kjærstrup
Gift 1845 med Siegfriede Victorine von Krogh (1823-98) til Lekkende
Ved auktionssalg til:
1852-53 Interessentskab bestående af Frederik Marcus lensgreve Knuth (1813-56) til grevskabet Knuthenborg, substitutionen for stamhuset Lerckenfeld, Ulstrup, Estvadgård og Gravballegård
Gift 1837 med Karen Rothe (1815-77)
og Kammerråd Petersen (-) med flere
Efter frasalg af fæstegods ved salg til:
1853-1902 David Peter Friderichsen (-1902) til Baadesgård og Kjærstrup
Gift første gang med Louise Sophie Charlotte Dresler (-1858)
Gift anden gang 1862 med Diderikke Beate Wiljelm (-1901) fra Øllingsøe
Ved arv til søn:
1902-30 Mathias Wilhjelm Friderichsen (-)
Gift med Hedvig Jungersen (-)
Ved salg søn:
1930 Ove Wilhjelm Friderichsen (-1930)
Ved arv til faderen:
1930-51 Mathias Wilhjelm Friderichsen (-)
Ved salg:
1951-72 Lennart Iver Sofus Wilhelm rigsgreve Sponneck (1926-80)
Gift første gang 1960 med Dorrit Reé Schou (1953-), skilt
Gift anden gang 1968 med Danielle Louise Sporon (1943-95), skilt
Gift tredje gang 1972 med Hilda Johanne Kristensen (1936-84)
Ved salg til:
1972-86 Esper Boel (1913-1986)
Gift med Olga Johanne Sørensen (1912-)
Ved arv til enke:
1986-2007 Olga Johanne Boel (1912-)
Ved arv til barnebarn:
2007- Marie-Pierre Boel Andresen (-)
Det oprindelige Kjærstrup
De hvælvede kælderrum under en del af den nuværende hovedbygning på Kjærstrup stammer fra den første hovedbygning på voldstedet – et rektangulært senmiddelalderligt stenhus dateret til 1500-tallets midte. Dette hus i flere etager – formentlig opført af Anders Gjøe eller sønnen Henning Gjøe (1538-1617) – indgik oprindeligt i et flerfløjet anlæg omkranset af grave, hvoraf den sydlige – der oprindeligt skar den mindre nordlige del fra den sydlige holm – senere er tilkastet. Mod syd forsynedes gården under Palle Rosenkrantz (1587-1642) med en nybygget avlsgård, ligesom det muligvis er ham, der udvidede voldstedet til dets nuværende irregulære form og omkransede avlsgården med grave.
Kjærstrup i 1700-tallet
Hovedbygningen undergik i perioden 1720-28 – mens gården var udlagt til kongeligt ryttergods – en ombygning. Sidelængerne blev nedrevet og øverste etage af hovedbygningen nedtaget. Den reducerede hovedbygning udvidedes i 1765 under Christian Frederik von Raben (1693-1773), der nedbrød de gamle mure til kælderen, og der ovenpå opførte en ny bredere symmetrisk hovedbygning af bindingsværk i to etager under det afvalmede glaserede tegltag. Over indgangsdøren mod vest – hvortil en sideløbende trappe ledte – opsattes en rokokokartouche med bygherren Christian Frederik von Rabens og hustru Berte von Plessens (1707-86) monogram.
Ansporet af de seneste tendenser i arkitekturen og i overensstemmelse med de begyndende sværmerier for naturen og forbindelsen til denne, blev de repræsentative rum i den nye hovedbygning placeret i stueetagen, symmetrisk opbygget med en gennemgående længdeskillevæg og en central sal bag vestibulen ud mod den nyanlagte barokhave. Hovedbygningen stod dog ikke i direkte forbindelse med denne pga. den brede voldgrav. Den lavere første sal indrettedes med mindre beboelses- og soverum. Den nybyggede hovedbygning bidrog – sammen med det net af alléer som plantedes samtidig, og som stadig omkredser voldstedet og hvoraf en allé endnu strækker sig sydpå til hovedgården Bremersvold – til at tilføre stedet en barok regularitet, uden at anlægget dog fremstår symmetrisk og hierarkisk i sin struktur.
Kjærstrup i 1800-tallet
Under stedet ejer fra 1828, Charlotte Emerentia Rosenkrantz-Huitfeldt (1791-1843) pågik igen en ombygning af hovedbygningen, der blev skalmuret og i taget fik tilført tre kobbertækkede pyramidespir. Et spir placeret centralt i hver ende samt et spir på langsiden over indgangsdøren mod vest – sidstnævnte nedtaget i 1868. Stukdekorationerne og dørindfatningerne i stueetagens sal er formentlig kommet til i den forbindelse. Samtidig blev den gamle træbro mod vest erstattet af den nuværende stenbro, ligesom der kom nye bygninger til på avlsgården. Det kobberbelagte indgangstårn, hvortil hovedindgangen og rokokokartouchen flyttedes, adskilt af en senere fjernet konsol og indvendig forsynet med en trappe til stueetagen, opførtes af David Peter Friderichsen (-1902) i 1868 efter tegninger af bygningsinspektør Ove Petersen (1830-92). Samtidig flyttedes den oprindelige sideløbende trappe til østsiden, der nu udstyredes med udgang fra salen.
Kjærstrup igennem det 20. århundrede
I forbindelse med nedrivningen af Palle Rosenkrantzs avlsgård omkring 1920 blev de gamle voldgrave oprenset, og den murede bro mod øst erstattede en tidligere træbro. Den store sydlige del af voldstedet blev udlagt til have efter havearkitekt Erik Erstad-Jørgensens plan, og hovedbygningen forsynedes med en mindre muret terrasse mod syd, der i 1973-74 blev udvidet til den nuværende størrelse.
Hovedbygningen blev renoveret igen i 1973-74 i forbindelse med mejeriejer Esper Boels overtagelse.
Den sidste rest af det tidligere avlsanlæg – den gamle herskabsstald fra 1831, der flankerede hovedbygningen – blev nedrevet, og en kombineret garage og gæstebygning med swimmingpool opførtes i gasbeton med underjordisk gang til hovedbygningen. Udgangen fra salen blev sløjfet og trappen taget ned. De to pyramidespir i hver ende forsvandt samtidig fra taget, der fik fast undertag og indsat moderne tagvinduer, mens indgangsdøren i tårnet flyttedes i plan med stueetagen og forsynedes med en stor ligeløbet trappe udvendigt. Hovedbygningen blev samtidig kalket hvid, hvor den tidligere var okkergul.
Indvendig på Kjærstrup
Indvendig er sket flere ændringer i rumstrukturen, der har sløret den tidligere stramme struktur, ligesom en elevator er monteret i en tidligere trappeskakt. Ændringerne har bl.a. medført, at de oprindelige vævede tapeter, formentlig indkøbt til stedet i 1767 i forbindelse med nedbrydningen af Nykøbing Slot, i dag er opsat i den nyklassicistiske sal, hvis arkitektoniske udtryk hermed sløres.