Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kjeldkær hovedgård
Intro
Kjeldkær hovedgård, Kjeldkærvej, 7182 Bredsten. Kjeldkær hovedgårds historie går helt tilbage til midten af 1300-tallet. Hovedgården er i dag i privat eje.

Herregården
Kjeldkær hovedgård er en lidt usædvanlig bondegård. Som den ligger i landskabet i dag mellem skove og store bakker kan den godt gemme sig lidt, men hvis man kigger lidt nærmere efter i dens forhistorie ses det, at gården har rødder langt tilbage til midten af 1300-tallet. Blandt gårdens ejere findes mange medlemmer af forskellige adelsslægter samt den danske konge. I middelalderen var det stormandsslægter som Panter, Rodsteen og Oxe. Efter reformationen ses medlemmer af Skram, Below og Thott slægterne. Efter at have erhvervet sig både Engelsholm slot og Haraldskær gods købte Horsens-købmanden Gerhard de Lichtenberg i 1731 også Kjeldkær gods. Fra 1800-tallet og frem til 1959 sidder der mange forskellige ejere af Kjeldkær, der konstant køber og sælger gården. Fra 1959 til i dag hedder ejerne Ulbæk. Hvorledes Kjeldkær så ud i middelalderen og renæssancen vides ikke, der har muligvis blot været tale om en større bondegård i bindingsværk. Den var formentlig ikke så stor, at dens herskab boede på gården, der var snarere tale om, at der var en forpagter ansat til at varetage den daglige drift (Hvilket var forskellen på en herregård og en hovedgård). I 1770 blev hovedbygningen opført af Hans Severin Steenstrup ved arkitekt Anders Møller. Denne hovedbygning stod indtil 1990, hvor den nedbrændte. Herefter opførte Ulbæk den nuværende hovedbygning. Henvisning: Danske Slotte og Herregårde, bd. 15. (red.) Aage Roussell Kbh. 1967.

Historiske tildragelser


Bemærkninger til navnet


Ejerrække



Hovedgården "Kjeldkær" Bredsten Sogn, o. 1900-10. ©Vejle Stadsarkiv